Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Alder, Køn, Beskæftigelse, Opholdssted, Klima. 133 For det første har man fundet, at Udsigten til at dø er forskellig i de forskellige Perioder af det menneskelige Liv. »Størst er den selvfølgelig i Alderdommen; dernæst kommer det første Leveaar; i de følgende 4—5 Aar af Barndommen tager den betydeligt af; end mere aftager den derefter indtil det 14. Leveaar, og imellem det 14. og 16. Aar naaer den sit laveste Punkt, hvorefter den igen stiger jævnt indtil Livets Ende. Dødeligheden følger saaledes den samme Lov som Sygeligheden, idet den retter sig efter den med de forskellige Alders- trin forbundne Livskraft, der iøvrigt viser det meget interessante For- hold , at den i de fleste Aldersklasser er stærkere udpræget hos Kvindekønnet end hos Mandkønnet. Saaledes yder det først- nævnte langt fra saa stor en Tribut af Dødfødte som det sidstnævnte, og ligeledes er der af bedagede Mennesker mange flere Kvinder end Mænd. Nedenstaaende grafiske Fremstilling oplyser om Dødelighedsfor- holdene her i Danmark. Et særdeles værdifuldt Materiale har man dernæst i Erhvervs- statistiken, paa Grundlag af hvilken man bliver i Stand til at dømme om de forskellige Beskæftigelsers Indvirkning paa Menneskets Sundhed og Liv. I denne Henseende er man kommen ti] følgende Resultat (efter A. Oldendorf): »Dødeligheden og Sygeligheden ere i Almindelighed større hos de industri- og haandværksdrivende Klasser end hos den mandlige Befolkning i det hele og fornemmelig større end hos Landbefolkningen og de velhavende og dannede Stænder. Af de industrielle Beskæftigelser ere igen de, der ledsages af meget Støv, af Gasindaanding, af Dampe og Forgiftninger, samt de, der medføre megen Stillesidden, de uheldigste. Slibere, Polerere, Bjergværksarbejdere, Stenhuggere, Filehuggere, Metalstøbere, Malere, Lakerere, Skræclderé etc. have gerne ringe Udsigt til et langt Liv. Aarsagen til den forholdsvis store Dødelighed ved disse Er- hverv er nærmest Tilstedeværelsen af hyppige kroniske Lungesyg- domme. En næsten endnu større Dødelighed vise Gæstgivere, Værts- husholdere o. Ign., medens Landbrugere, Gartnere etc. og selv de med legemligt Markarbejde beskæftigede Personer som Regel have en lang Livsvarighed. Af de akademisk dannede Stænder ere de Geist- lige og efter disse den højere Embedsstand de længstlevende, medens Lægerne gennemsnitlig leve kortest.« Dødelighed og Sygelighed staa endvidere under Indflydelse af Opholdsstedet, for saa vidt som de i Byerne ere større end paa Landet (se Figuren S. 134). Ogsaa Klimaet har en ret betyde-