Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Velstandens Indflydelse paa Sundhed og Liv. 135 lig Indvirkning paa Sundhedsforholdene; visse Egne, særlig sumpede Landstrækninger, ere øjensynligt usunde. En Forandring fra det vante Klima har meget at sige med Hensyn til Sundheden; saaledes har man gjort den Erfaring, at Folk, der udvandre fra Europa til Troperne, befinde sig langt daarligere end de Klasser i Moderlandet, med hvilke de iøvrigt have Livsvilkaar tilfælles. At Rigdom og Fattigdom kunne virke henholdsvis til Gavn og til Skade for Sundhedstilstanden, er let forstaaeligt. Tydeligst viser Forskellen sig ved Børnene, ganske særligt ved Pattebørnene, hvis Dødelighed er næsten dobbelt saa stor hos den fattige som hos den velsituerede Del af Befolkningen. Aarsagen til at Mennesker med et rigeligt Udkomme saaledes bedre beskyttes mod Sygdom og en tidlig Død, er den, at de have lettere ved at følge Sundhedsplejens For- skrifter og indrette deres Liv paa en fornuftig Maade. At i Modsæt- ning hertil Udsvævelser af enhver Art tære paa Livskraften, fremgaar bedst deraf, at man i England ved Iagttagelse af flere Tusind Drankere har fundet, at Dødeligheden hos disse var mere end tre Gange saa stor som hos hele Folket. En ret interessant Illustration til det samme Forhold giver en anden engelsk Tabel, der viser, at Englands Peers vel i den yngre Alder glæde sig ved en ringere Dødelighed end Folkets Middelklasser, men at Forholdet, efterhaanden som man kom- mer op i de højere Aldersklasser, forandrer sig, saaledes at det allerede ved det 50. Aar har vendt sig fuldstændig om. De paagæl- dende Personers store Rigdom paa jordisk Gods fører nemlig med sig, at de ikke behøve at sky noget Offer for at sikre Børnenes Vel; men tillige rummer den en kun altfor stor Fristelse til Yppjghed og Fraadseri, for hvilke Laster sidenhen mange, der ikke have kunnet staa imod, falde som Ofre, medens Middelklassen, der altid maa føre en mere eller mindre haard Kamp for Brødet, vanskeligere forledes til Udskejelser. Dersom statistiske Undersøgelser som de nysnævnte skulle være mere end en hensigtsløs, om end aandrig Leg med Tal, dersom man af dem vil uddrage Slutninger til Støtte for Hygiejnens Bestræbelser, saa er det næste Skridt, der maa gøres, at paavise nøjagtigt, i hvilken Sammenhæng de fundne Resultater staa med de enkelte Sygdoms- former, eller med andre* Ord, man maa udforske hvilke skadelige Aarsager, der foranledige de bestaaende Misforhold. Det nemmeste og sikreste vilde da være, om man indregistrerede alle Sygdomstil- fælde og Dødsfald. Dette lader sig dog ikke gøre for Sygdommenes