Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
196 Forholdsregler imod indre Sygdomsaarsager. tale om en Bekæmpelse af de Fejl, der uden Personens Medvirkning, hvad der er Tilfældet ved de fleste af dem, ligesom af sig selv klæbe ved ham. Mest berettiget kunde en saadan Indvending synes at være ved Arveligheden, den af de indre Sygdomsaarsager, vi aller først faa med at bestille, og dog skulle vi straks faa at se, at den her er uden Grund. Da Forplantningen og Slægtens Vedligeholdelse jo er en Opgave, som intet Menneske tør unddrage sig uden at støde an imod Naturens og Moralens Love, og da disse endvidere paabyde Men- nesket at bringe ethvert Offer, der kan have Betydning for Efterslæg- tens legemlige og aandelige Vel, saa maa Personen aabenbart ogsaa have den moralske Forpligtelse at undgaa alt, hvad der muligen vilde kunne bringe hans Afkoms naturlige Anlæg ned under det normale. Herpaa bliver der desværre ved Indgaaelsen af de ægteskabelige Forbindelser i Reglen lagt liden eller ingen Vægt. Man betragter det som en Hovedbetingelse, at de unge Mennesker elske hinanden — et Standpunkt, som ganske vist er vel berettiget; man overvejer med Rette, før der stiftes Familie, om de materielle Vilkaar for den- nes Bestaaen ere til Stede; man undersøger Parternes Karakter, Dan- nelsestrin og Livsvandel; man tager i Betragtning, om den unge Mand og den unge Kvinde ere af passende social Herkomst o. s. fr. Kun eet tages der intet Hensyn til, nemlig de Paagældendes Sundhed, og dog er det denne fremfor nogen af de andre ydre Aarsager, der er bestemmende for Skæbnen i Ægteskabet, og som afgør, om dette skal blive Kilden til en blomstrende, kraftfuld Slægt eller til en Række af vanføre, sygelige Individer. At tvivle om Rigtigheden heraf vilde, naar man ser hen til de sikre Kendsgerninger, der bevise Arveligheden af saavel fysiologiske som pathologiske Egenskaber, være mere end dristigt, det vilde være meningsløst. Det gælder da altsaa om at ud- drage de for Menneskehedens Vel nødvendige praktiske Slutninger af det nævnte Forhold. Der er et Ordsprog, som siger: »At gifte sig ung, fortryder ingen«, og lige saa fortrøstningsfuldt kan man i Almindelighed tale om Bør- nene af de tidlige Ægteskaber, naturligvis under den bestemte Forud- sætning, at disse i det hele taget hvile paa et heldigt Grundlag. Men paa den anden Side maa der meget indstændigt advares imod for tidlige Ægteskaber, da saadanne gerne enten blive ufrugtbare eller skabe et svageligt Afkom. I Danmark som i Tyskland bestemmer Loven, at ingen Mand maa gifte sig før efter det fyldte 20., ingen Kvinde