Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Forholdsregler imod indre Sygdomsaarsager.
tale om en Bekæmpelse af de Fejl, der uden Personens Medvirkning,
hvad der er Tilfældet ved de fleste af dem, ligesom af sig selv klæbe
ved ham. Mest berettiget kunde en saadan Indvending synes at være
ved Arveligheden, den af de indre Sygdomsaarsager, vi aller først faa
med at bestille, og dog skulle vi straks faa at se, at den her er uden
Grund.
Da Forplantningen og Slægtens Vedligeholdelse jo er
en Opgave, som intet Menneske tør unddrage sig uden at støde an
imod Naturens og Moralens Love, og da disse endvidere paabyde Men-
nesket at bringe ethvert Offer, der kan have Betydning for Efterslæg-
tens legemlige og aandelige Vel, saa maa Personen aabenbart ogsaa
have den moralske Forpligtelse at undgaa alt, hvad der muligen vilde
kunne bringe hans Afkoms naturlige Anlæg ned under det normale.
Herpaa bliver der desværre ved Indgaaelsen af de ægteskabelige
Forbindelser i Reglen lagt liden eller ingen Vægt. Man betragter
det som en Hovedbetingelse, at de unge Mennesker elske hinanden
— et Standpunkt, som ganske vist er vel berettiget; man overvejer
med Rette, før der stiftes Familie, om de materielle Vilkaar for den-
nes Bestaaen ere til Stede; man undersøger Parternes Karakter, Dan-
nelsestrin og Livsvandel; man tager i Betragtning, om den unge Mand
og den unge Kvinde ere af passende social Herkomst o. s. fr. Kun
eet tages der intet Hensyn til, nemlig de Paagældendes Sundhed, og
dog er det denne fremfor nogen af de andre ydre Aarsager, der er
bestemmende for Skæbnen i Ægteskabet, og som afgør, om dette skal
blive Kilden til en blomstrende, kraftfuld Slægt eller til en Række af
vanføre, sygelige Individer. At tvivle om Rigtigheden heraf vilde,
naar man ser hen til de sikre Kendsgerninger, der bevise Arveligheden
af saavel fysiologiske som pathologiske Egenskaber, være mere end
dristigt, det vilde være meningsløst. Det gælder da altsaa om at ud-
drage de for Menneskehedens Vel nødvendige praktiske Slutninger af
det nævnte Forhold.
Der er et Ordsprog, som siger: »At gifte sig ung, fortryder ingen«,
og lige saa fortrøstningsfuldt kan man i Almindelighed tale om Bør-
nene af de tidlige Ægteskaber, naturligvis under den bestemte Forud-
sætning, at disse i det hele taget hvile paa et heldigt Grundlag. Men
paa den anden Side maa der meget indstændigt advares imod for
tidlige Ægteskaber, da saadanne gerne enten blive ufrugtbare eller
skabe et svageligt Afkom. I Danmark som i Tyskland bestemmer
Loven, at ingen Mand maa gifte sig før efter det fyldte 20., ingen Kvinde