Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forebyggelse af Nyfødtes Øjenbetændelse.
251
gang, Kopper, Kolera, Difteri og Skarlagensfeber, et overordenlig stort
Gode, som Befolkningen i stigende Grad benytter sig af. I Kjøbenh'avn
behandles saaledes 70—80% af samtlige anmeldte Difteripatienter
paa Epidemihospitalet.
Vi kunne ikke forlade de smitsomme Sygdomme uden først at
henlede Opmærksomheden paa en farlig, smitsom Sygdom, hvor fore-
byggende Foranstaltninger og tidlig Anvendelse af Lægehjælp kan
bringe de smukkeste Resultater, medens Forsømmelighed omvendt kan
foraarsage en Skade, der varer hele Livet igennem. Denne Sygdom er
de Nyfødtes Øjenbetændelse. En stor Del af dem, der som
Voksne vandre omkring uden at kunne glæde sig ved Lyset og Na-
turen, skylde denne Sygdom deres Blindhed. Vi aftrykke derfor her
nedenstaaende fra det kgl. danske Blindeinstitut udgaaede
Vejledning til Behandling af „Nyfødtes øjenbetændelse"
inden Lægens Komme.
Da der blandt de Børn, som optages i det herværende Blindeinstitut,
findes ikke faa, hvis Ulykke skriver sig fra deres Livs første Dage, og da
den Sygdom, de Nyfødtes Øjenbetændelse, som har berøvet dem Synet, i de
allerfleste Tilfælde er helbredelig, henledes Almenhedens Opmærksomhed
paa denne Sag.
Sygdommens første Optræden er let kendelig derved, at Øjelaagones
indvendige Hinde bliver meget rød og svullen og begynder at afsondre en
først klar gullig, senere hvidgul Slim. Hovedsagen er, at man straks ved
de første Tegn paa en saadan Øjelaagbetændelse søger Lægehjælp. Indtil
denne kan faas, er der ikke andet at gøre end hver 10. Minut, baade Nat
og Dag, at rense det angrebne Øje for den omtalte Afsondring.
Rensningen foretages med vel udkogt rent Vand, som er godt afkølet.
Man laver 15 til 20 Totter af Sygevat af en Valnøds Størrelse (i Mangel
deraf smaa i Vand udkogte Lærredslapper). Disse dyppes i Vandet og ud-
trykkes, saa at de kun ere fugtige. Med en af de gennemfugtede Totter be-
røres Øjelaagenes, Overflade og opsuges al den Materie, der er flydt ud.
Den brugte Tot kastes da i en Spølkumme, hvori der er lagt et Stykke tørt,
gammelt Lærred, som gaar lidt ud over Randen. Man tager derefter en ny
Tot, og idet man trækker det nederste Øjelaag lidt nedad, trykker man
Totten let mod Spalten for at opsuge Materien. Ere Øjnene tilklæbede,
maa de fugtes, til de aabne sig, inden Øjelaaget trækkes ned. Stadig tages
nye Totter til Opsugning af Materien. Om fornødent, kan man lette Ud-
flodet ved ogsaa at trække det øverste Øjelaag lidt opad; men man bør
omhyggeligt undgaa at anvende noget Tryk paa Øjnene.
Man vedbliver saaledes, stadig med nye Totter, at opsuge Materien,
indtil der ikke mere fremkommer nogen.
Naar Berøringen sker varsomt, behøver Barnets Søvn ikke at for-
styrres.
Da den fra det angrebne Øje afsondrede slimagtige Vædske er i høj