Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

268 Indvortes og udvortes Husmidler. Saa godt somalle indvendige Midler saasom Tinkturer, Draa- ber, Pulvere, Urtéthe, Pastiller o. s. v. skal man helst lade,, som om man slet ikke kender; det maa da blive Lægens Sag at foreskrive dem, naar han finder Anledning. Dette Standpunkt behøver for Af- føringsmidlernes Vedkommende ingen anden Begrundelse end den, vi have givet i Kapitel XIII ved at belyse Følgerne af deres Misbrug. Gid derfor amerikansk Olie, Aloe, Rhabarberpiller og-Tink- tur, St. Germainthe, Brystthe (de to sidste indeholde Sennes- blade), engelsk Salt o. a. maatte blive helt udslettede af Hus- midlernes Tal! Og den store Mængde Lægeurter, som man paa Grund af deres Indhold af aromatiske Substanser og Bitterstoffer giver saa megen Berømmelse, f. Eks. Kamille, Fennikel, Annis, Lindeblomster, Baldrian, Pebermynte, Malurt m. fl. over- vurderer man, naar man venter, at de skulle gøre nogen Virkning af Betydning. Levertran staar med Rette højt anskreven hos Publikum, men bør alligevel ikke regnes til Husmidlerne, da kun Lægen kan be- dømme, hvornaar det vil være heldigt at bruge den. Bedre vil man kunne forsvare Hoffmannsdraaberne som Pirringsmiddel ved Svækkelser; de bestaa af 1 Del Æther og 3 Dele Spiritus, og man tager fra 10—40 Draaber i Vand eller paa Sukker; men i Stedet for disse burde man maaske foretrække den rene Æther (Svovlæther), der ved Lejlighed kan komme Lægen til god Nytte, naar han i Hast vil foretage en Ætherindsprøjtning under Huden; af den tages der kun 5- —20 Draaber i Vand eller paa Sukker. Endelig kan man beholde Brusepulveret som et kølende Nydelsesmiddel, der ogsaa tør be- nyttes ved lettere Maveuregelmæssigheder; uundværligt er det dog ikke. Af udvortes Midler er der flere, som fortjene Optagelse i Husapoteket. De antiseptiske Stoffer have vi nævnet; hertil kommer for det første Salmiakspiritus (Ætsammoniak), der har vundet vel- fortjent Ry til Brug ved Besvimelser, idet dens stærke Pirring af Lugtenerverne ofte kalder den Syge til Bevidsthed; endvidere har man anbefalet den til Badning af Insektstik. Et ikke mindre værdifuldt Pirringsmiddel er Sennepsfrøet, som man anvender med Held ved Bevidstløshed samt til Lindring af smertefulde Sidesting og rheuma- tiske Smerter. Det gør Huden stærkt rød og fremkalder en heftig, brændende Følelse; ved for langvarigt Brug kan det endog trække' Vabler. I Almindelighed udrører man de pulveriserede, friske Sen- nepsfrø til en Grød med lunkent Vand, men langt bekvemmere og