Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Ispose. Varmebækkener. 285 et meget elastisk Gummistof. Den maa være saa stor, at den ved et voksent Menneske kan dække hele Hovedet eller et større Stykke ,af Brystet, Maven o. s. v. Naar den skal bruges, fylder man den omtrent halvt med knust Is, (store Stykker Is sønderdeles let ved Hjælp af en Kølle og en Stoppenaal), og idet man derefter lukker den til, sørger man ved at klemme Posen fast sammen om Indholdet for at Luften saa vidt muligt drives ud. Isens Smeltning kan man forhale ved Tilsætning af Kogsalt; inden den endnu er helt smeltet, fylder man Posen paany, men hælder først det Vand bort, som har samlet sig i denne. For at forebygge at den stærke Kulde skal beskadige Huden, lægger man imellem denne og Isposen et Lag Flonel eller Lærred, og i samme Øjemed lader man ikke Isen virke uafbrudt, men fjerner f. Eks. hver anden Time Posen en halv Time; føler den Syge sig generet af Kulden, holder man Pause noget tiere. Ofte foraarsager Isposen ved sin Vægt et besværende Tryk, navnlig naar den anvendes paa meget ømtaalige Steder; denne Ubehagelighed kan man dog nemt forhindre ved at op- hænge Posen i et Bærestativ eller paa et Søm (endnu bedre i en Snor over en Trisse). I Mangel af en Gummi- eller Gummilærredspose kan man til Nød hjælpe sig med en Svineblære eller med Pergamentpapir; men den førstnævnte raadner hurtigt og udbreder da en styg Lugt, og Pergamentpapiret vil snart ophøre at være vandtæt. Kolde Omslag kunne som bekendt let anbringes overalt paa Lege- met; til Hovedet egner sig fortrinligt den kolde Hue: »Et tilstrække- lig stort Stykke Lærred bliver lagt 6—8 Gange sammen og i ganske vaad Tilstand anbragt som en Hætte. Sengklæderne beskyttes ved et Underlag afVoksclug eller Gummi«. Ved at benytte en Ispose samtidig kan man forstærke Afkølingen meget betydeligt. Ogsaa Varmen benytter man som sagt baade tør og fugtig i Helbredelsens Tjeneste. Lige saa vel som enhver usædvanlig Tempe- raturstigning maa ogsaa ethvert stærkt Varmefald i Organismen betragtes som foruroligende. Det sidstnævnte plejer gerne at ledsage stærke Af- kræftelser, hvad man f. Eks. kan se ved betydelige Blodtab, og Midlet derimod er kunstig Varmetilførsel. Man indhyller de kolde Lemmer eller, for saa vidt det behøves, hele Legemet i godt gen n emvar mede Uldstoffer, eller bringer dem i Berøring med Varmebækkener eller Dunke (Flasker), fyldte med varmt Vand, eller Varmestene, der dog ikke maa ophedes stærkere, end at man kan lægge en Haand paa dem.