Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Kunstig Blodløshed.
lille Stykke Træ el. Ign. ind under Tørklædet, hvis løse Ender samles
og vrides omkring hinanden saa længe, indtil Knudens eller Træstyk-
kets Tryk mod Pulsaaren har standset Blødningen. Et kraftigere Tryk,
hvilket vel som oftest vil være nødvendigt, kan man opnaa ved at
binde Tørklædets Ender sammen i en Knude, stikke en Stok, en
Nøgle el. a. ind imellem dem og vride med denne i Stedet for med
Haanden alene.
Den kunstige Blodløshed, hvorledes den nu end er fremkaldt,
maa ikke vedligeholdes for længe, næppe over en Time, da der ellers
kunde gaa Koldbrand i det paagældende Lem. Har man imidlertid
atter ladet Blodet strømme i dette en Tid, i hvilken man jo kan
hjælpe sig ved at trykke paa Aaren med Fingrene, er der intet til
Hinder for om fornødent at gentage den beskrevne Manøvre, der iøv-
rigt ikke alene har Betydning som et paalideligt Middel til at standse
en Blødning, men ogsaa kan yde en meget virksom Hjælp mod en
ved stærkt Blodtab foranlediget, akut Blodløshed. Naar i et saadant
Tilfælde uhyggeligt dybe Besvimelser varsle om den nær forestaaende
Død, er Grunden den, at der ikke længere er Blod nok til hele Lege-
mets Forsyning, og det gælder da om at koncentrere den tilovers-
blevne Mængde i de ædleste Organer saa længe, indtil det tabte delvis
er bleven erstattet. I dette Øjemed afskærer man for en Tid de
Legemsdele, som bedst kunne taale det, fra Kredsløbet, idet man
fremkalder den kunstige Blodløshed vekselvis i Armene og Benene j
herved inddrager man den kostbare Vædske fra en betydelig Del, om-
trent en Fjerdedel, af Legemet og besværger derved ikke sjældent den
overhængende Fare.
Læseren vil sikkert nu forstaa, at han ved Hjælp af de lier be-
skrevne Forholdsregler mangen Gang kan blive den frelsende Engel i
et fortvivlet Øjeblik. Naturligvis maa han i Forvejen gøre sig bekendt
med de nødvendige Haandgreb, der iøvrigt ere meget simple, og der-
næst, naar det gælder om at handle, frem for alt bevare sin Ro. Den
ved Synet af Blodet fremkaldte Befippelse og Forfjamskelse ere gerne
de Anstødsstene, hvorpaa den Ulykkeliges Redning strander.
Iøvrigt er der endnu en Række Tilfælde, ved hvilke et Lems mid-
lertidige Udelukkelse fra Kredsløbet er et udmærket Middel. Ad denne
Vej kan man nemlig afholde en i et Saar indført Gift fra at gaa over
i Blodet saa længe, indtil Lægen er kommet til Stede og har uskade-
liggjort Giften. Har man Skaden paa en Finger, omsnører man denne
med et Lærredsbændel eller et tyndt Guttaperkarør.