Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Kunstigt Aandedræt. 299 Da der umuligt kan gives nogen almindelig Regel for, hvor længe efter, at en Ulykke er sket, man endnu kan gøre Regning paa at kalde den tilsyneladende livløse til Live igen (meget ofte, f. Eks. ved Hæng- ning og Kvælning, veed man jo overhovedet ikke, hvornaar Ulykken er sket), maa man aldrig opgive Haabet paa Forhaand, navnlig naar der hverken viser sig Dødsstivhed i Musklerne eller Tegn paa For- raadnelse; maaske faar man dog tilsidst den Glæde at høste Løn for sine Anstrengelser netop i det Øjeblik, man mente sig sikker paa, at disse havde været forgæves. Først naar timelangt Arbejde ikke har givet noget Resultat, har man Grund til at betragte Sagen som tabt; men forinden man opgiver den, skal man dog være vis paa, at Døden virkelig er indtraadt. Man overbeviser sig herom ved paa den For- ulykkedes Bryst at dryppe en Draabe Segllak, som man afriver, naar den er størknet, hvorefter man endnu i 15 Minutter vedbliver uafbrudt med de kunstige Aandedrætsbevægelser; paa det paagældende Sted af Huden maa der da ikke vise sig Antydning af nogen rød Plet. Prø- ven kan ogsaa foretages ved at indgnide Salmiakspiritus i en Ridse i Overhuden og derefter afvente det samme Tegn som ved Lakket. Udførelsen af det kunstige Aandedræt foretager man paa for- skellige Maader; en af dem burde enhver være fortrolig med, og dette kan man forlange med saa meget større Ret, som den hele Sag med lidt god Villie hurtigt kan læres. Har man sat sig ind i flere af Frem- gangsmaaderne, maa det bero paa Omstændighederne, hvilken man vil benytte; undertiden kan det være meget heldigt at veksle med dem; thi hvad der ikke lykkes ved den ene, kunde maaske i visse Tilfælde opnaas ved en anden. Mest brugte ere følgende: 1) Regelmæssig Indblæsning af Luft i Lungerne. »Man sætter sin egen Mund paa den Skindødes, holder ham for Næsen og indblæser en kraftig Luftstrøm. Trænger Luften rigtig ind, vil der ske en Udvidelse af Brystkassen, som en anden Person da straks omfatter fra begge Sider og trykker sammen med et Ryk. I Tempo med et sundt Menneskes Aandedræt (16—20 Aandedrag i et Minut) afveksler man med disse to Bevægelser uafbrudt i et Kvarter eller længere; allermindst maa man høre op, naar man mærker, at den Skindøde begynder at snappe efter Luft, kun venter man i saa Tilfælde et Se- kund for at se, om han af sig selv skulde aande videre.« Denne Fremgangsmaade er særdeles simpel; men den kræver ganske vist to Personers Medvirkning. Berøringen af Mund med Mund ville sikkert