Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

306 Første Hjælp ved Forfrysning. navnlig ved en mangelfuld Beklædning, især naar det samtidig blæser stærkt; thi i saa Fald er som bekendt en forholdsvis ringe Kulde langt mere uudholdelig end streng Kulde ved stille Vejr. Kraftige, vel nærede, mere eller mindre fedtrige Personer taale Kulden bedre end svagelige, eller ved Sygdom, Sult eller Overanstrengelse afkræftede Mennesker, og magre Oldinge, hos hvilke Varmeudviklingen jo i og for sig er ringe, bukke hurtigere under end de yngre. Den Frygt, man i Publikum almindeligvis nærer for at falde i Søvn i Sneen, er absolut berettiget, og det maa erindres, at den Søv- nighed, der plejer at gaa forud for en udbredt Forfrysning, ikke er et Udslag af en normal Trang, men derimod et ved Kulden fremkaldt Sygdomssymptom. At Nydelsen af Spiritus, navnlig i større, ikke at tale om berusende Mængder, befordrer Kuldens fordærvelige Virkning, er en baade videnskabeligt og ved Erfaringer begrundet Kendsgerning; derfor skulde de Mennesker, som maa færdes i det frie under stærk Kulde, helst give Afkald paa denne Nydelse; de have jo i Kaffe og The en fortrinlig Erstatning derfor. Den første Hjælp ved en Forfrysning maa gaa ud paa at bringe Blodet til at cirkulere paany, og dette opnaas ved, at man forsigtig tilfører Legemet Varme og bearbejder de frosne Legems- dele for at faa Blodcirkulationen i Gang igen. Man bærer den For- ulykkede ind i et koldt Værelse (kan man kun faa Adgang til en op- varmet Stue, aabnes Døre og Vinduer), affører ham alle hans Klæder ved forsigtigt at sprætte dem op og gnider hele hans Legeme med Sne eller kolde, fugtige Klude. Formoder man, at han er skindød, maa man naturligvis tillige foretage det kunstige Aandedræt. Imedens dette foregaar, lader man et koldt Bad (12° R. = 15° G.) gøre i Stand, og saa snart den Forulykkede aander, sætter man ham forsigtigt ned deri, hvorefter man i Løbet af 2—3 Timer ved Tilsæt- ning af varmt Vand lidt efter lidt bringer dets Temperatur op til 24° R. (300 C.)- I Mangel af et Bad vedblives der med de kolde Gnid- ninger saa længe, indtil Patienten er bleven nogenlunde varm, og der- efter lægges han i en kold Seng i et koldt Værelse; saa snart han kan foretage Synkebevægelser, giver man liam varm, stærk Kaffe eller Bouillon at drikke. Med frosne Lemmer, lige meget om de alene eller i Forening med hele det øvrige Legeme have været Genstand for Forfrysning, maa man altid være yderst forsigtig. Allerede ved den Forulykkedes Trans- port og Afklædning skal man tage sig i Agt, da man ellers let kunde