Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

310 Første Hjælp ved Drukning. blive en Eksplosion med uberegnelige Følger. Og Forpufnirgen af Krudt turde, hvis den iøvrigt ikke forbyder sig selv, fordi man intet Krudt har ved Haanden, være af ret tvivlsom Værd, da de skadelge Luftarter meget hyppigt ere tungere end den atmosfæriske Lut og altsaa synke nedad. I ethvert Tilfælde skal man omgaas de nævnte Midler med megen Forsigtighed og aller helst, i Stedet for at spilde Tiden pm disse, lige straks sætte al Kraft ind paa det, som er det vigtigste, rumlig at faa den Kvalte draget op af Dybet. Dog er ved en saadan Lejlghed visse- lig intet uforstandigere, end at kække og ædelmodige Mænt uden Over- læg styrte sig hovedkulds ned efter den Forulykkede, thi lerved føjes der saa godt som altid kun en ny Ulykke til den allerede skete. Der- imod kan det anbefales at gaa frem paa følgende Maade: Den, som paatager sig den vigtigste Del af Rednings^rket, bin- der sig et fugtigt Tørklæde for Næse og Mund, slaar et tkt Tov om Livet, fastgør til dette et andet Tov, om muligt forsynet mtd en Krog, og snor om det venstre Haandled en Signalline, hvis løse Ende lægges i Hænderne paa en dertil udset Person, som stadig maa holde Linen strammet. Redningsmanden begiver sig nu paa Vej enten ad en Stige eller ved at lade sig hejse ned, og saa snart han naar clen Forulyk- kede, slaar han Krogen i dennes Klæder ved Bæltestedet, naturligvis uden at saare ham, trækker i den for at overbevise sig om, at den hefter forsvarligt, bøjer sig herved ikke dybere imod Jorden end abso- lut nødvendigt, og signaliserer derpaa ved et kort Ryk i Linen (dette maa han ogsaa gøre, hvis han paa Vejen ned skulde føle sig utilpas), at man skal trække ham og den Forulykkede op. Herefter er Frem- gangsmaaclen ganske den samme som ved den videst fremskredne Grad af Forgiftning med Kulilte eller Belysningsgas; man griber altsaa først og fremmest uden Tøven til det kunstige Aandedræt. 5. Drukning. Drukningen er paa en vis Maade den reneste Form af Kvælning, idet Døden her fremkaldes ved en pludselig Afbrydelse af Aandedræt- tet, uden at der som ved Hængning samtidig sker en Sammenpresning af Blodkarrene i Halsen. Da de fleste Mennesker som bekendt næppe kunne holde Aandedraget tilbage i et halvt Minut, foregaar Aflivningen ved Drukning meget hurtigt. Ret straks efter at Hovedet er naaet ned under Vandets Overflade indtræder der Bevidstløshed og Kortaandethed, og næsten umiddelbart til disse Forstyrrelser slutter der sig Krampe: