Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Første Hjælp ved Nerverystelser. 323
pigst paadrager sig paa Foden ved at træde fejl paa denne eller faa
den vredet; ved saadanne Uheld strækkes Leddets Bløddele saa stærkt,
at iblandt andet Aarerne briste og udtømme en Del Blod i Leddet
eller dets Omgivelser.
Enhver af de her beskrevne Beskadigelser virker, som naturligt er,
øjeblikkeligt paa Nerverne. I alle Tilfælde føler den Tilskadekomne en
mere eller mindre betydelig Smerte, der navnlig gør sig stærkt gæl-
dende og forplanter sig, naar en større Nervestamme er bleven ramt;
saaledes straaler den f. Eks. ved et Slag paa Albuen helt ud i Finger-
spidserne. Træffer Kvæstningen et meget følsomt Legemsparti, i Sær-
deleshed Underlivet, bringes ofte hele Nervesystemet i Forstyrrelse.
Man taber Vejret — som det hedder i daglig Tale —, og i alvorligere
Tilfælde indtræder der dybe Besvimelser, ledsagede af Svækkelse i
Hjærte- og Aandedrætsfunktionen. En saadan Nerverystelse, der
iøvrigt godt kan fremkaldes, uden at noget Organ er bleven sønder-
revet, blot ved det voldsomme Stød, antager let en saa truende Ka-
rakter, at den lige i Øjeblikket stiller de egenlige Udslag af en mulig
Beskadigelse fuldstændig i Skygge.
Er dette Tilfældet, maa man aller først rette sin Opmærksomhed
mod den nervøse. Forstyrrelse. Falder den Forulykkede i Afmagt, gæl-
der det naturligvis frem for alt om at kalde ham til Bevidsthed;
Fremgangsmaaden hertil kende vi allerede (se Artk. 14: Besvimelser).
Ved Kvæstninger af Brystkassen og Underlivet maa der tages
paa den Forulykkede med den største Skaansomhed og Forsigtighed
og ikke anvendes Midler, som ere forbundne med en Bevægelse af
hans Legeme; saaledes skal man f. Eks. veel de førstnævnte ikke gøre
Brug af det kunstige Aandedræt, med mindre Lægen foreskriver det.
En simpel Blodunderløbning behøver man næppe at underkaste nogen
Behandling, dog vil et koldt Omslag have sin Betydning som smerte-
stillende Middel. Til Forhindring af Buledannelse kan der ikke anbe-
fales noget bedre end det gode, gamle Husraad at trykke et koldt
Knivsblad fast ind imod Huden i nogen Tid. Ellers ere de vigtigste
Forholdsregler ved Kvæstninger og Forstuvninger: Ro og en passende
Stilling, hvilken sidste for Lemmernes Vedkommende maa være let
hævet. Smerterne søger man indtil Lægens Ankomst at lindre ved
tør eller fugtig Kulde (Ispose, kolde Omslag). Er en Transport af den
Tilskadekomne nødvendig, gør man Brug af et Priessnitz’sk Omslag,
som befæstes med Bind el. lign.; en Arm lægges i et Armbind.
21*