Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Belysning. Renlighedsforanstaltninger. 357 udvikler sig ildelugtende Gasarter, og af en lignende Aarsag tør man heller ikke skrue dem ned, naar man om Natten vil have et dæmpet Lys. I dette Øjemed skal man betjene sig af en Lampeskærm, dog naturligvis en, der ikke alene tager sig pyntelig ud, men som virkelig svarer til Hensigten. En fremragende Plads i Sygeplejen indtager Renligheden; den mildner den Syges Kvaler, gør ham hans Tilværelse saa behagelig, som denne efter Omstændighederne kan blive, og bevarer dertil hans Sundhed imod yderligere Skade. En nærmere Begrundelse heraf be- høves ikke paa dette Sted, da den forlængst er given fra de forskel- ligste Synspunkter og saaledes kun kunde blive en Gentagelse af, hvad denne Bogs Læsere allerede kende. Derimod kunde der maaske nok i Betragtning af de grove Efterladenhedssynder, der saa at sige hver Time paa Dagen begaas selv i de dannede Kredse, være Anledning til en kort Behandling af Sagens praktiske Udførelse. Man lægge sig da en Gang for alle paa Sinde, at enhver Sygdom, den hedde, hvad den vil, og lige meget om den er svær eller let, kræver et Renligheds- hensyn, der ikke alene ikke staar tilbage for, men endog overgaar det, som skal vises den sunde Organisme, og som dertil ligesom dette maa tage Sigte saavel paa den Syges Person som paa de Genstande, med hvilke han kommer i Berøring. Fra denne Regel gives der ingen Undtagelser; dens Overholdelse hører ved hjælpeløse og end mere ved sansesløse Patienter til Sygeplejerskens brydsomste, men tillige taknemmeligste Opgaver; lykkes det hende ved Ihærdighed og Dygtighed at skille sig heldigt fra dette Hverv, har hun fuldført en Gerning, som visselig er den ofrede Umage værd. For det første maa hele den Syges ydre Menneske i det mindste en Gang om Dagen grundig afvadskes med Vand og Sæbe; hvor vidt der skal benyttes Bade eller kolde Vadskninger, maa naturligvis Lægen afgøre. Størst Opmærksomhed kræve de Legemspartier, som ere mest udsatte for at faa de smertefulde og farlige »Liggesaar«, saaledes fornemme- lig Krydset, endvidere Skuldrene, Albuerne og Hælene. Imod denne Lidelse er Renligheden et særdeles vigtigt Middel, eftersom en velplejet Hud besidder en uendelig meget større Modstandskraft imod skadelige Paavirkninger end en med Smuds — den herligste Yngleplads for de mest ondartede Sygdomsvækkere — belæsset Legemsoverflade. Da Faren for at ligge sig igennem er størst ved urenlige Patienter, der uvil- kaarligt afgive Ekskrementer og Urin i Sengen, maa saadanne utrætte- ligt lægges tørt og renses.