Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Belysning. Renlighedsforanstaltninger.
357
udvikler sig ildelugtende Gasarter, og af en lignende Aarsag tør man
heller ikke skrue dem ned, naar man om Natten vil have et dæmpet
Lys. I dette Øjemed skal man betjene sig af en Lampeskærm, dog
naturligvis en, der ikke alene tager sig pyntelig ud, men som virkelig
svarer til Hensigten.
En fremragende Plads i Sygeplejen indtager Renligheden; den
mildner den Syges Kvaler, gør ham hans Tilværelse saa behagelig,
som denne efter Omstændighederne kan blive, og bevarer dertil hans
Sundhed imod yderligere Skade. En nærmere Begrundelse heraf be-
høves ikke paa dette Sted, da den forlængst er given fra de forskel-
ligste Synspunkter og saaledes kun kunde blive en Gentagelse af, hvad
denne Bogs Læsere allerede kende. Derimod kunde der maaske nok
i Betragtning af de grove Efterladenhedssynder, der saa at sige hver
Time paa Dagen begaas selv i de dannede Kredse, være Anledning til
en kort Behandling af Sagens praktiske Udførelse. Man lægge sig da
en Gang for alle paa Sinde, at enhver Sygdom, den hedde, hvad den
vil, og lige meget om den er svær eller let, kræver et Renligheds-
hensyn, der ikke alene ikke staar tilbage for, men endog overgaar
det, som skal vises den sunde Organisme, og som dertil ligesom dette
maa tage Sigte saavel paa den Syges Person som paa de Genstande,
med hvilke han kommer i Berøring. Fra denne Regel gives der
ingen Undtagelser; dens Overholdelse hører ved hjælpeløse og end
mere ved sansesløse Patienter til Sygeplejerskens brydsomste, men
tillige taknemmeligste Opgaver; lykkes det hende ved Ihærdighed og
Dygtighed at skille sig heldigt fra dette Hverv, har hun fuldført en
Gerning, som visselig er den ofrede Umage værd.
For det første maa hele den Syges ydre Menneske i det mindste en
Gang om Dagen grundig afvadskes med Vand og Sæbe; hvor vidt der
skal benyttes Bade eller kolde Vadskninger, maa naturligvis Lægen afgøre.
Størst Opmærksomhed kræve de Legemspartier, som ere mest udsatte
for at faa de smertefulde og farlige »Liggesaar«, saaledes fornemme-
lig Krydset, endvidere Skuldrene, Albuerne og Hælene. Imod denne
Lidelse er Renligheden et særdeles vigtigt Middel, eftersom en velplejet
Hud besidder en uendelig meget større Modstandskraft imod skadelige
Paavirkninger end en med Smuds — den herligste Yngleplads for de
mest ondartede Sygdomsvækkere — belæsset Legemsoverflade. Da Faren
for at ligge sig igennem er størst ved urenlige Patienter, der uvil-
kaarligt afgive Ekskrementer og Urin i Sengen, maa saadanne utrætte-
ligt lægges tørt og renses.