Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
382 Omsorg for abnorme Individer. 1,9 pCt. af Befolkningen (i 1870 var henimod 3 pCt. af Befolkningen Almissenydende), hvoraf c. 18,000 levede i offenlige Fatliganstalter. Mange af de ældre Fattighuse have store sanitære Mangler; paa Grund af Lovbestemmelser, der udkom i 1869, ere de Fattiganstalter, der ere byggede efter dette Aar, noget bedre indrettede. Den nye Fattiglov indeholder et i human Henseende stort Frem- skridt, idet den paabyder, at Personer, som ved Uforligelighed, Doven- skab, Drikfældighed eller anden Uorden give Forstyrrelse og slet Eks- empel, ikke maa anbringes i Forsørgdsesanstalter sammen med vær- dige gamle, svagelige, uarbejdsføre Personer og Børn. For værdige Trængende, der have fyldt 60 Aar, sørges der delvis ved Lov om Alderdomsunderstøttelse af 1891; ogsaa disse have i Sygdomstilfælde fri Kur og Pleje. Omsorg for abnorme Individer. (Blinde, Døvstumme, Aandssvage, Sindssyge.) Medens de Ulykkelige, som paa Grund af en eller anden med- født eller erhvervet Legemssvaghed ere ude af Stand til at sørge for sig selv, i Tilfælde af Trang i Almindelighed ere henviste til den pri- vate Godgørenhed (lier fortjener først og fremmest »Samfundet, der antager sig Vanføre og Lemlæstede«, at nævnes) eller Fattig- væsenet, sørger Staten dog, stærkt støttet af privat Godgørenhed, i det hele og store godt for de i Overskriften nævnte abnorme Individer, og paa dette Punkt indtager Danmark en fremtrædende Plads blandt de civiliserede Stater. Enhver Blind, der er aandelig normal, anbringes i Barndommen paa Blindeinstitutet i København, der er en Statsanstalt, for at oplæres og uddannes til et eller andet Erhverv. Staten i Forening med en privat Forening bekoster Opholdet for den Fattige, uden at denne Un- derstøttelse for ham eller hans Forsørgere regnes for Fattighjælp. For de Døvstumme er der fra det 8de Aar tvungen Skoleunder- visning paa de 3 Statsanstalter i København, Fredericia og Nyborg. De Omkostninger, der udredes af det Offenlige til Opdragelse, Underhold og F orsørgelse af Døvstumme (samt B li n d e, A a n d s s v a g e og S i n d s s y g e), betragtes, for saa vidt de Paagældencle ere anbragte paa Statsanstalter eller paa dertil af Staten godkendte Anstalter, ikke som Fattighjælp. De Aandssvage anbringes kun i Statsanstalter eller de af Staten støttede private Anstalter paa offenlig Bekostning (se ovenfor), naar de