Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
Omsorg for abnorme Individer.
1,9 pCt. af Befolkningen (i 1870 var henimod 3 pCt. af Befolkningen
Almissenydende), hvoraf c. 18,000 levede i offenlige Fatliganstalter.
Mange af de ældre Fattighuse have store sanitære Mangler; paa Grund
af Lovbestemmelser, der udkom i 1869, ere de Fattiganstalter, der
ere byggede efter dette Aar, noget bedre indrettede.
Den nye Fattiglov indeholder et i human Henseende stort Frem-
skridt, idet den paabyder, at Personer, som ved Uforligelighed, Doven-
skab, Drikfældighed eller anden Uorden give Forstyrrelse og slet Eks-
empel, ikke maa anbringes i Forsørgdsesanstalter sammen med vær-
dige gamle, svagelige, uarbejdsføre Personer og Børn.
For værdige Trængende, der have fyldt 60 Aar, sørges der delvis
ved Lov om Alderdomsunderstøttelse af 1891; ogsaa disse
have i Sygdomstilfælde fri Kur og Pleje.
Omsorg for abnorme Individer.
(Blinde, Døvstumme, Aandssvage, Sindssyge.)
Medens de Ulykkelige, som paa Grund af en eller anden med-
født eller erhvervet Legemssvaghed ere ude af Stand til at sørge for
sig selv, i Tilfælde af Trang i Almindelighed ere henviste til den pri-
vate Godgørenhed (lier fortjener først og fremmest »Samfundet, der
antager sig Vanføre og Lemlæstede«, at nævnes) eller Fattig-
væsenet, sørger Staten dog, stærkt støttet af privat Godgørenhed, i det
hele og store godt for de i Overskriften nævnte abnorme Individer, og
paa dette Punkt indtager Danmark en fremtrædende Plads blandt de
civiliserede Stater.
Enhver Blind, der er aandelig normal, anbringes i Barndommen
paa Blindeinstitutet i København, der er en Statsanstalt, for at oplæres
og uddannes til et eller andet Erhverv. Staten i Forening med en
privat Forening bekoster Opholdet for den Fattige, uden at denne Un-
derstøttelse for ham eller hans Forsørgere regnes for Fattighjælp.
For de Døvstumme er der fra det 8de Aar tvungen Skoleunder-
visning paa de 3 Statsanstalter i København, Fredericia og Nyborg. De
Omkostninger, der udredes af det Offenlige til Opdragelse, Underhold og
F orsørgelse af Døvstumme (samt B li n d e, A a n d s s v a g e og S i n d s s y g e),
betragtes, for saa vidt de Paagældencle ere anbragte paa Statsanstalter
eller paa dertil af Staten godkendte Anstalter, ikke som Fattighjælp.
De Aandssvage anbringes kun i Statsanstalter eller de af Staten
støttede private Anstalter paa offenlig Bekostning (se ovenfor), naar de