Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Vindretningen. Væggenes Udtørring.
dertil har det iblandt andet viist sig, at Solstraalerne ikke, som
man skulde tro, opvarme de imod Syd, men derimod de imod Øst
og Vest rettede Mure stærkest, hvoraf altsaa følger, at Gader, der løbe
i Nord og Syd, have mere Nytte af dem end de, der løbe i Øst og
Vest.
Ikke større Betydning, end der ovenfor er tillagt Himmelegnen,
tillægger Pettenkofer den herskende Vindretning, der jo ligeledes
efter manges Mening skulde have en utvivlsom Indflydelse paa Sundheden.
En fri Beliggenhed, som letter Tilførslen af ren og frisk Luft, maa
foretrækkes, men det vil ogsaa være rigtigt at følge den gamle Skik
at lægge Boligen i Læ for herskende skarpe og kolde Vinde.
Ligesom det forlanges, at et Beboelseshus skal hvile paa en tør
Grund, saaledes stiller Hygiejnen ogsaa den Fordring til Bygningen
selv, at den saa vidt muligt er fuldkommen udtørret. Fugtige Vægge
skade Sundheden i høj Grad, og man mener almindeligt, at de ere
Skyld i mange rheumatiske Lidelser og Forkølelsessygdomme. Grunden
hertil maa dels søges i, at de ved den stadige Vandfordampning fra
deres Overflade holdes stærkt afkølede, dels i, at det i Murværket
indeholdte Vand lukker dettes Porer, saa at ingen Luftveksling kan finde
Sted ad denne Vej.
Da der jo ved Bygningen af et Hus bruges en overordenlig stor
Mængde Vand, maa der altsaa igen skaffes en stor Mængde bort, før
Huset er beboeligt. Dette kan naturligvis kun ske ved en Fordamp-
ning, og da dennes Hurtighed som bekendt afhænger ikke alene af
den Luftmængde, der kommer i Berøring med Væggene, men ogsaa
af den paagældende Lufts Evne til at optage Fugtighed, foregaar Ud-
tørringen af en ny Bygning langt lettere om Sommeren end om Vin-
teren. Dog vil der i alle Tilfælde medgaa adskillige Maaneder, før
Maalet tilnærmelsesvis er naaet, hvis man ikke tager kunstige Midler
til Hjælp. Man plejer derfor gerne, enten ved Hjælp af de tilstede-
værende Kakkelovne eller ved at opstille Jernkurve med glødende
Koks i Værelserne, at ophede Luften for at gøre den bedre skikket
til at optage Vand. Saasnart imidlertid nu den forhaandenværende
Luft er mættet med Vanddamp, afgive Væggene ikke mere Fugtighed,
og man maa derfor samtidig med Opvarmningen aabne Vinduerne
saa meget, at der finder en stadig, ikke alt for hastig Luftfornyelse
Sted. — Til Fremme af Udtørringen vilde det ubetinget være heldigt,
om man undlod at pudse Væggene (d. v. s. overtrække dem med et
tyndt Kalklag), indtil de raa Mure vare bievne tørre, da Pudsen