Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
68 Vindretningen. Væggenes Udtørring. dertil har det iblandt andet viist sig, at Solstraalerne ikke, som man skulde tro, opvarme de imod Syd, men derimod de imod Øst og Vest rettede Mure stærkest, hvoraf altsaa følger, at Gader, der løbe i Nord og Syd, have mere Nytte af dem end de, der løbe i Øst og Vest. Ikke større Betydning, end der ovenfor er tillagt Himmelegnen, tillægger Pettenkofer den herskende Vindretning, der jo ligeledes efter manges Mening skulde have en utvivlsom Indflydelse paa Sundheden. En fri Beliggenhed, som letter Tilførslen af ren og frisk Luft, maa foretrækkes, men det vil ogsaa være rigtigt at følge den gamle Skik at lægge Boligen i Læ for herskende skarpe og kolde Vinde. Ligesom det forlanges, at et Beboelseshus skal hvile paa en tør Grund, saaledes stiller Hygiejnen ogsaa den Fordring til Bygningen selv, at den saa vidt muligt er fuldkommen udtørret. Fugtige Vægge skade Sundheden i høj Grad, og man mener almindeligt, at de ere Skyld i mange rheumatiske Lidelser og Forkølelsessygdomme. Grunden hertil maa dels søges i, at de ved den stadige Vandfordampning fra deres Overflade holdes stærkt afkølede, dels i, at det i Murværket indeholdte Vand lukker dettes Porer, saa at ingen Luftveksling kan finde Sted ad denne Vej. Da der jo ved Bygningen af et Hus bruges en overordenlig stor Mængde Vand, maa der altsaa igen skaffes en stor Mængde bort, før Huset er beboeligt. Dette kan naturligvis kun ske ved en Fordamp- ning, og da dennes Hurtighed som bekendt afhænger ikke alene af den Luftmængde, der kommer i Berøring med Væggene, men ogsaa af den paagældende Lufts Evne til at optage Fugtighed, foregaar Ud- tørringen af en ny Bygning langt lettere om Sommeren end om Vin- teren. Dog vil der i alle Tilfælde medgaa adskillige Maaneder, før Maalet tilnærmelsesvis er naaet, hvis man ikke tager kunstige Midler til Hjælp. Man plejer derfor gerne, enten ved Hjælp af de tilstede- værende Kakkelovne eller ved at opstille Jernkurve med glødende Koks i Værelserne, at ophede Luften for at gøre den bedre skikket til at optage Vand. Saasnart imidlertid nu den forhaandenværende Luft er mættet med Vanddamp, afgive Væggene ikke mere Fugtighed, og man maa derfor samtidig med Opvarmningen aabne Vinduerne saa meget, at der finder en stadig, ikke alt for hastig Luftfornyelse Sted. — Til Fremme af Udtørringen vilde det ubetinget være heldigt, om man undlod at pudse Væggene (d. v. s. overtrække dem med et tyndt Kalklag), indtil de raa Mure vare bievne tørre, da Pudsen