Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Kunstig Belysning.
de øvrige nævnte Lyskilder i enhver Henseende; de ere baade
uforholdsmæssig dyre og absolut forkastelige i hygiejnisk Henseende.
Bekostningsspørgsmaalet afgør man ved kvantitative Maalinger af
Lyset. Hertil benytter man Enheden et »Lys« og forstaar derved den
Lysmængde, som frembringes af et Parafinlys, der ved et Tværmaal
af 20 Mm. og en Flammehøjde af 50 Mm. forbrænder 7,7 Gram
Parafm i en Time. Fra dette Udgangspunkt har man da fundet, at
Prisen for en bestemt Lysmængde f. Eks. ved Anvendelsen af Talg,
det billigste af de ovennævnte Stoffer, er 13—40 Gange saa høj som
ved Petroleum, 2x/2—4 Gange saa høj som ved Rapsolie, 16 Gange
saa høj som ved Gas i en Regenerativbrænder, 13—26 Gange saa høj
som ved elektrisk Buelys og 5—10 Gange saa høj som ved elektrisk
Glødelys; tager man det dyrere Voks, blive Tallene næsten dobbelt
saa høje.
I hygiejnisk Henseende er at bemærke, at de faste Belysnings-
stoffer ikke alene udvikle en langt større Mængde Forbrændings-
produkter end de andre (6 Gange mere end Petroleum og 3 Gange
mere end Rapsolie og Belysningsgas^, men al deres Forbrændingsluft,
der foruden Kulsyre tillige indeholder andre flygtige Substanser, ogsaa
er mere generende og mere skadelig for Sundheden end baade Oliernes,
naar disse da brændes i fejlfri Lamper, og Gassens, naar den er frem-
stillet i renest mulig Tilstand. Ogsaa med Hensyn til Varmeudviklingen
falder Sammenligningen ud til Skade for de faste Stoffer; stærkest he-
der Talglyset, derefter følge Hvalrav- og Vokslys, som staa
lige, saa Parafinlyset, derefter Belysningsgas og Lilsidst Petroleum.
Den almindelige Antagelse, at Gassen i denne Henseende skulde staa
langt over Stenolie, ja endog over Talglyset, hidrører fra, at man i
Reglen lader den lyse stærkere end de andre Stoffer; sammenligner
man lige store Lysmængder, vil man komme til det nys anførte
Resultat.
Om Lysstyrken i Almindelighed gælder, at den maa afpasses
saaledes, at den ikke trætter Øjet, en Fare, som man er langt mere
udsat for ved den kunstige end ved den naturlige Belysning, da denne
kun kommer til at genere, naar den skyldes de direkte Solstraaler
eller det fra en stærkt beskinnet, hvid Flade (Sneflade) tilbagekastede
(reflekterede) Lys. Man værger sig imod det for stærke Lys ved
matte Glaskupler, men maa da rigtignok tage et Lystab med i Købet.
Desuden maa der sørges for, at Lyskilden er fuldstændig regelmæssig,
og at Flammen ikke vifter, saaledes som det kendes fortrinsvis fra