Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 190 —
Tryk vokser, Økonomien og Hestekraften aftager, Motoren arbejder
larmende, og Brændstød kan indtræffe i Udstødsrør eller Lyddæmper.
De i Fig. 32 og 33 viste Diagrammer med Sentænding kan dog kun
tegnes ved Motorer med elektrisk Tænding.
Brændstofventilens Indstilling i Brændtrykmotoren afhænger af
Kraftoliens Art; jo mere tykflydende denne er, des tidligere maa Ven-
tilen aabnes; er derimod Kraftolien tyndflydende og letantændelig, bør
Ventilen først aabnes en Ubetydelighed før Topdødpunktet. Da Flyden-
heden afhænger af Varmegraden, har man ikke altid samme Aabnings-
stilling for Brændstofventilen i Troperne som i koldt Klima.
Fig. 23 viser et normalt Trækdiagram for en Brændtrykmotor. Tæn-
ding sker ved P.
Tænder Kraftolien for tidligt, saa at der finder Forbrænding Sted,
inden Samtrykket er ophørt, stiger Trykket raskt over det normale i Tænd-
øjeblikket, men da Forbrændingen ophører ret tidligt, falder Trykket
hurtigt under Arbejdsslaget (Fig. 24 og 37). Begynder Forbrændingen
for sent, f. Eks. i Punkt P i Fig. 25 (se ogsaa Fig. 38), vil Trykket be-
gynde med at falde under Arbejdsslaget, indtil Tænding og Forbræn-
ding finder Sted, hvorefter Trykket stiger lidt og holder sig nogenlunde
konstant, saalænge Ventilen er aaben.
Begge Fejl rettes ved at flytte Knasten paa Brændstofventilens
Kamskive.
Sker Udstødet for tidligt, bliver Diagrammets „Taa“ som i Fig. 36;
sker det for sent, bliver Udstødslinien skraanende den modsatte Vej. Fejlen
rettes ved at flytte Knasten paa Udstødsventilens Kamskive, eventuelt
dreje denne.
Fig. 34 viser et Diagram med en langsomt brændende Kraftolie;
Brændstødtrykket naas ikke, og Efterbrænding finder Sted under hele
Arbejdsslaget.
Et Tomgangsdiagram fra en Brændstødmotor er vist i Fig. 35; til
at begynde med falder Drivtrykket under Modtrykket.
Falder Samtryklinien betydeligt under den normale, og Slutsamtryk-
ket ikke naar op til sin sædvanlige Størrelse, er der Utætheder ved
Samtrykkamret. Dersom Gasarterne under Motorens Gang ikke slaar igen-
nem ved Stemplet, kan dette anses for at være tæt; viser det sig ved
en Undersøgelse, at alle Ventilerne klapper fast mod deres Sæder og
ikke hænger under Gangen, er sandsynligvis selve Udstødsventilen eller
dens Sæde lækt.
212. Det bevægende Middeltryk. Under Arbejdsslaget virker Arbejds-
gassen paa Stemplets Overside som Drivtryk til at dreje Motoren rundt,
medens i samme Arbejdsgang Ladningens (Luftens) Samtryk under Sam-
trykslaget virker som Modtryk, altsaa imod Motorens Omdrejning.