Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 189 — Fig. XIII, 19 viser Diagrammet fra en Lavtryksmotor, Fig. 20 fra en Mellemtryksmotor og Fig. 21 fra en Højtryksmotor. Paa Trykskalaen vil Slutsamtryk og Brændstødtryk kunne maales. Det paa Fig. 21 viste lille Hak ved Sam trykkets Ophør kendetegner Forbrændingens Begyn- delse i en Brons-Motors Oliekammer. Fig. 22 viser det normale Diagram fra en Brænd trykmotor; For- brændingstrykket er c. 3 at større end Slutsamtrykket. Fig. 23 viser Diagrammet fra Sabathé-Motoren (§ 191). Ved E ind- blæses lidt Kraftolie, der forbrænder under konstant Rumfang, hvorved Trykket hæves til A. Nu indblæses Hovedmængden af Kraftolie, og Ar- bejdsgangen er derefter som i en almindelig Brændtrykmotor. Man op- naar i denne Motor et større Forbrændingstryk (omkr. 50 at) med et mindre Slutsamtryk (omkr. 30 at). Fig. 24 viser Diagrammet fra en lille Brændtrykmotor, hvor Ind- blæsningsluf . amtrykkes i selve Motorcylinderen (§ 192). Det fornødne Differenstryk AB til Indblæsningen opnaas ved, at Forbrændingen først begynder, naar Stemplet har vandret et Stykke d af Arbejdsslaget. 211. Fejl, som kan opdages ved Hjælp af Diagrammet. Paa Diagram- met kan man undersøge de Forhold under Arbejdsgangen, som berører Tryk og Rumfang, saasom Stemplernes og Ventilernes Tæthed, Tids- punkterne for Ventilernes Aabning og Lukning samt for Tænding, om der finder Efterbrænding Sted m. m. Her skal anføres nogle Eksempler; for at tydeliggøre Fejlen, er nogle af Afvigelserne fra det normale Diagram overdrevne. Enkelte Fejl kan kun spores, naar Diagrammet er taget med en svag Fjeder. Afhængigt af Ladningens Samtryk, Renhed og Forbrændingshastig- hed, af Tændmidlets Beliggenhed og Kraft m. m. bliver Brændstødlinien mere eller mindre skraanende (Fig. XIII, 11, 12 og 17). Tændingen bør begynde lidt før Stemplet er paa Topdødpunktet, f. Eks. i Punktet Q i Fig. 10. Sker Antændelsen for tidligt, skraaner Brændstødlinien udefter (Fig. 30); indtræffer den saa tidligt, at man faar Førtænding, vil Drivtrykket kunne blive mindre end Modtrykket ved Arbej(isslagets Begyndelse; Diagrammet faar en Sløjfe (Fig 29). Utilstrækkeligt Forspring for Tændingen for- mindsker Diagrammets Areal og derved Motorens Hestekraft (§ 212). Fig. 31 viser Sentænding; Brændstødlinien skraaner indefter, og Forbrændingen er ofte ikke fuldendt, inden Udstødet begynder. Finder Tænding Sted, netop som Topdødpunktet er passeret, kan Diagrammet i Fig. 32 blive tegnet; tændes Ladningen først, efter at Stemplet har van- dret et Stykke af Arbejdsslaget, vil Driv- og Modtryklinierne falde sam- men paa et Stykke som i Fig. 33; som en Følge af Ekspansionen før Brændstødet, bliver Ladningens Forbrænding langsommere, Spildegassens