Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 189 —
Fig. XIII, 19 viser Diagrammet fra en Lavtryksmotor, Fig. 20 fra
en Mellemtryksmotor og Fig. 21 fra en Højtryksmotor. Paa Trykskalaen
vil Slutsamtryk og Brændstødtryk kunne maales. Det paa Fig. 21 viste
lille Hak ved Sam trykkets Ophør kendetegner Forbrændingens Begyn-
delse i en Brons-Motors Oliekammer.
Fig. 22 viser det normale Diagram fra en Brænd trykmotor; For-
brændingstrykket er c. 3 at større end Slutsamtrykket.
Fig. 23 viser Diagrammet fra Sabathé-Motoren (§ 191). Ved E ind-
blæses lidt Kraftolie, der forbrænder under konstant Rumfang, hvorved
Trykket hæves til A. Nu indblæses Hovedmængden af Kraftolie, og Ar-
bejdsgangen er derefter som i en almindelig Brændtrykmotor. Man op-
naar i denne Motor et større Forbrændingstryk (omkr. 50 at) med et
mindre Slutsamtryk (omkr. 30 at).
Fig. 24 viser Diagrammet fra en lille Brændtrykmotor, hvor Ind-
blæsningsluf . amtrykkes i selve Motorcylinderen (§ 192). Det fornødne
Differenstryk AB til Indblæsningen opnaas ved, at Forbrændingen først
begynder, naar Stemplet har vandret et Stykke d af Arbejdsslaget.
211. Fejl, som kan opdages ved Hjælp af Diagrammet. Paa Diagram-
met kan man undersøge de Forhold under Arbejdsgangen, som berører
Tryk og Rumfang, saasom Stemplernes og Ventilernes Tæthed, Tids-
punkterne for Ventilernes Aabning og Lukning samt for Tænding, om
der finder Efterbrænding Sted m. m. Her skal anføres nogle Eksempler;
for at tydeliggøre Fejlen, er nogle af Afvigelserne fra det normale Diagram
overdrevne. Enkelte Fejl kan kun spores, naar Diagrammet er taget med
en svag Fjeder.
Afhængigt af Ladningens Samtryk, Renhed og Forbrændingshastig-
hed, af Tændmidlets Beliggenhed og Kraft m. m. bliver Brændstødlinien
mere eller mindre skraanende (Fig. XIII, 11, 12 og 17). Tændingen bør
begynde lidt før Stemplet er paa Topdødpunktet, f. Eks. i Punktet Q
i Fig. 10.
Sker Antændelsen for tidligt, skraaner Brændstødlinien udefter (Fig. 30);
indtræffer den saa tidligt, at man faar Førtænding, vil Drivtrykket kunne
blive mindre end Modtrykket ved Arbej(isslagets Begyndelse; Diagrammet
faar en Sløjfe (Fig 29). Utilstrækkeligt Forspring for Tændingen for-
mindsker Diagrammets Areal og derved Motorens Hestekraft (§ 212).
Fig. 31 viser Sentænding; Brændstødlinien skraaner indefter, og
Forbrændingen er ofte ikke fuldendt, inden Udstødet begynder. Finder
Tænding Sted, netop som Topdødpunktet er passeret, kan Diagrammet i
Fig. 32 blive tegnet; tændes Ladningen først, efter at Stemplet har van-
dret et Stykke af Arbejdsslaget, vil Driv- og Modtryklinierne falde sam-
men paa et Stykke som i Fig. 33; som en Følge af Ekspansionen før
Brændstødet, bliver Ladningens Forbrænding langsommere, Spildegassens