Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 192 —
Ved en enkeltvirkende Totaktmotor erstattes 4 i Nævneren med 2;
ved en dobbeltvirkende Firtaktmotor maa Formlen multipliceres med 2,
og Stemplets Areal formindskes med Stempelstangens Tværsnitsareal.
Den indicerede Hestekraft benyttes altid som Maal for en Damp-
maskines, men sjældnere for en Motors Arbejdsevne; dette skyldes dels
den Omstændighed, at en Motors virkelig udrettede Arbejde er væsentligt
mindre end dens IH K (§ 229), dels at der ofte, særligt i Brændstød-
motorer til Kraftværker o. 1., er forholdsvis store Afvigelser mellem flere
efter hinanden tagne Diagrammer, saa at man ikke altid kan være sikker
paa at have faaet en paalidelig Gennemsnitsværdi for Middeltrykket.
Motoren er følsom for Overbelastning; bydes den en større Mod-
stand at overvinde end den normale fulde Last, gaar den langsommere,
men herved bliver saavel Ladningen som Forbrændingen ufordelagtigere
og som Følge heraf Varmeudviklingen mindre; den vil derfor gaa endnu
langsommere og ender maaske med at gaa i Staa. En Dampmaskine,
som overbelastes, vil vel ogsaa gaa langsommere, men Drivtrykket paa
Stemplet aftager ikke; ofte bliver Diagrammet endog fyldigere, fordi
Dampens Haartrækning formindskes; Maskinen vil ikke gaa i Staa, saa
længe der ved den lavere Omdrejningshastighed er Balance mellem den
udviklede Energi og det udrettede Arbejde. For at Motoren ikke skal
gaa i Staa ved en tilfældig Overbelastning, maa der derfor for jævn
Gang altid være et Overskud af Arbejdsevne til Stede. Dens normale
Arbejdsydelse er følgelig kun en Del af dens Maksimalydelse; man kan
i Reglen regne, at Motorens normale Fuldkraftshestekraft er 85% af
den største Hestekraft, Motoren er i Stand til at præstere i 15m uden
væsentlig Nedgang i Omdrejningstalet.
214. Bremsehestekraften (BHK), der næsten altid benyttes som Maal
for Motorers Hestekraft, er den Hestekraft, som Motoren udvikler ved
dens Svinghjul eller Kobling paa Krumtapakslens Agterende (§216m. fl.).
Forskellen mellem IHK og BHK er det Arbejde, udtrykt i HK, som
medgaar til Pumpearbejde og til at overvinde Motorens Gnidningsmod-
stande, hvilket Arbejde er tabt (§ 230).
BHK bestemmes ved Hjælp af Dynamometre (§ 215).
Forholdet mellem en Motors BHK og IHK ved samme Ydelse er
den mekaniske Virkningsgrad (§ 230).
Den HK, som overføres til Drivskruen, benævnes den effektive Heste-
kraft (EHK); Forskellen mellem BHK og EHK er den HK, som tabes
ved Gnidning i Trykleje, Stævnrør m. m.; Forskellen er kun lille (§236).
215. Dynamometre. Forskellige Arter. Man inddeler Dynamometre
eller Energimaalere i to Klasser: Forbrugs- eller Overførselsdynamo-
metre.
Ved et Forbrugsdynamometer (§§ 216 til 219) bestemmes Motorens