Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 192 — Ved en enkeltvirkende Totaktmotor erstattes 4 i Nævneren med 2; ved en dobbeltvirkende Firtaktmotor maa Formlen multipliceres med 2, og Stemplets Areal formindskes med Stempelstangens Tværsnitsareal. Den indicerede Hestekraft benyttes altid som Maal for en Damp- maskines, men sjældnere for en Motors Arbejdsevne; dette skyldes dels den Omstændighed, at en Motors virkelig udrettede Arbejde er væsentligt mindre end dens IH K (§ 229), dels at der ofte, særligt i Brændstød- motorer til Kraftværker o. 1., er forholdsvis store Afvigelser mellem flere efter hinanden tagne Diagrammer, saa at man ikke altid kan være sikker paa at have faaet en paalidelig Gennemsnitsværdi for Middeltrykket. Motoren er følsom for Overbelastning; bydes den en større Mod- stand at overvinde end den normale fulde Last, gaar den langsommere, men herved bliver saavel Ladningen som Forbrændingen ufordelagtigere og som Følge heraf Varmeudviklingen mindre; den vil derfor gaa endnu langsommere og ender maaske med at gaa i Staa. En Dampmaskine, som overbelastes, vil vel ogsaa gaa langsommere, men Drivtrykket paa Stemplet aftager ikke; ofte bliver Diagrammet endog fyldigere, fordi Dampens Haartrækning formindskes; Maskinen vil ikke gaa i Staa, saa længe der ved den lavere Omdrejningshastighed er Balance mellem den udviklede Energi og det udrettede Arbejde. For at Motoren ikke skal gaa i Staa ved en tilfældig Overbelastning, maa der derfor for jævn Gang altid være et Overskud af Arbejdsevne til Stede. Dens normale Arbejdsydelse er følgelig kun en Del af dens Maksimalydelse; man kan i Reglen regne, at Motorens normale Fuldkraftshestekraft er 85% af den største Hestekraft, Motoren er i Stand til at præstere i 15m uden væsentlig Nedgang i Omdrejningstalet. 214. Bremsehestekraften (BHK), der næsten altid benyttes som Maal for Motorers Hestekraft, er den Hestekraft, som Motoren udvikler ved dens Svinghjul eller Kobling paa Krumtapakslens Agterende (§216m. fl.). Forskellen mellem IHK og BHK er det Arbejde, udtrykt i HK, som medgaar til Pumpearbejde og til at overvinde Motorens Gnidningsmod- stande, hvilket Arbejde er tabt (§ 230). BHK bestemmes ved Hjælp af Dynamometre (§ 215). Forholdet mellem en Motors BHK og IHK ved samme Ydelse er den mekaniske Virkningsgrad (§ 230). Den HK, som overføres til Drivskruen, benævnes den effektive Heste- kraft (EHK); Forskellen mellem BHK og EHK er den HK, som tabes ved Gnidning i Trykleje, Stævnrør m. m.; Forskellen er kun lille (§236). 215. Dynamometre. Forskellige Arter. Man inddeler Dynamometre eller Energimaalere i to Klasser: Forbrugs- eller Overførselsdynamo- metre. Ved et Forbrugsdynamometer (§§ 216 til 219) bestemmes Motorens