Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
bagved dem vare fældede og Mangelen paa Brændsel drev Beboerne til at plyndre
Klitterne for deres naturlige Bindemiddel, Klittag og Marehalm, stormede det
løsladte Flyvesand frem med uimodstaaelig Styrke. Vesterhavet har umindelige
Tider bortskyllet Stykker af Kysten og vilde saaledes have berøvet Landet sit
Værn — Klitrækken —, hvis ikke denne i Kraft af en Natureiendommelighed
ligeledes havde bevæget sig indefter. Nyere Undersøgelser have bevist, at Klit-
terne aarligt flytte sig fra Vest til Øst. Sandflugt i denne Forstand maa antages
at have fundet Sted langt ind i det 16de Aarhundrede ind over den nu forsvundne
Kystbræmme. Et Spørgsmaal, som ikke blev løst, var, hvorvidt Klitterne, naar
de vare trængte tilbage mod Skovene, med disse i Ryggen muligt dog kunde have
holdt Stand mod Havets fortærende Kraft. Spørgsmaalet blev ikke løst, thi Befolk-
ningen i de. dyrkede Egne indenfor Klitrækken fældede i det 16de Aarhundrede
med uforstaaelig Sorgløshed de sidste Skovstrækninger. Da saa tilmed Klitten
blottedes for Marehalm og Klittag, væltede Sandet med uimodstaaelig Magt ind
over de dødsdømte Strækninger«.
Stor Rigdom paa Vand. Thisted Amt var i ældre Tid meget mere rig
paa Vand end nu om Dage. Ikke alene de nuværende Søer var af langt større Ud-
strækning end nu, men desuden var der over alt imellem Klitterne en Mængde Søer,
som nu aldeles ikke findes. Dette har utvivlsomt haft sin store Betydning for Sand-
flugtens videre Indtrængen, idet Søerne har optaget en stor Del Sand i sig og derved
beskyttet de indenfor liggende Landstrækninger mod Ødelæggelse. Af Meyers
Kort fra 1650 fremgaar det saaledes, at der mellem Hanstholm og Klitmøller fin-
des et Par større Søer. Ligeledes findes der en Række Søer mellem Vang Sø og Agger,
som alle er forbundne med en Aa. At det er disse Søer, der paa flere Steder er Skyld
i, at Sandflugten paa denne Strækning er trængt forholdsvis lidt ind i Landet, er der
ingen Tvivl om. Ganske vist fremgaar dette ikke tydeligt af Meyers Kort, der havde
den Fejl at lide af stor Unøjagtighed; men paa et Kort fra 1728 danner Søer og Vand-
løb den østlige Grænse for Klitten paa Strækningen gjennem Nørhaa, Hvidbjerg
og Lodbjerg Sogne. Hvidbjerg Aa har standset den derværende Sandflugt, lige-
som Sletteaa har standset Sandflugten i Hjortedal Sogn, hvilket ganske vist kun
fik lidt Betydning, da den løber i Østsiden af Sognet og dette forinden var blevet
ødelagt. Kun kan det slaas fast, at selv et nok saa lille Vandløb kan standse en stor
Sandflugt; Kampen bliver ofte haard, idet Vandløbet ikke altid formaar at bortføre
Sandet efterhaanden og derved bliver opfyldt af Sand og maa forandre sit Leje,
men tilsidst gaar det stedse af med Sejren.
Klitternes Gruppering i Thisted Amt falder ret naturligt i to Afsnit, som
er væsentlig forskellige. Den ene Del bestaar af Strækningen mellem Hanstholm
og Svinkløv, den anden Strækningen mellem Hanstholm og Agger. Paa førstnævnte