Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
48 bagved dem vare fældede og Mangelen paa Brændsel drev Beboerne til at plyndre Klitterne for deres naturlige Bindemiddel, Klittag og Marehalm, stormede det løsladte Flyvesand frem med uimodstaaelig Styrke. Vesterhavet har umindelige Tider bortskyllet Stykker af Kysten og vilde saaledes have berøvet Landet sit Værn — Klitrækken —, hvis ikke denne i Kraft af en Natureiendommelighed ligeledes havde bevæget sig indefter. Nyere Undersøgelser have bevist, at Klit- terne aarligt flytte sig fra Vest til Øst. Sandflugt i denne Forstand maa antages at have fundet Sted langt ind i det 16de Aarhundrede ind over den nu forsvundne Kystbræmme. Et Spørgsmaal, som ikke blev løst, var, hvorvidt Klitterne, naar de vare trængte tilbage mod Skovene, med disse i Ryggen muligt dog kunde have holdt Stand mod Havets fortærende Kraft. Spørgsmaalet blev ikke løst, thi Befolk- ningen i de. dyrkede Egne indenfor Klitrækken fældede i det 16de Aarhundrede med uforstaaelig Sorgløshed de sidste Skovstrækninger. Da saa tilmed Klitten blottedes for Marehalm og Klittag, væltede Sandet med uimodstaaelig Magt ind over de dødsdømte Strækninger«. Stor Rigdom paa Vand. Thisted Amt var i ældre Tid meget mere rig paa Vand end nu om Dage. Ikke alene de nuværende Søer var af langt større Ud- strækning end nu, men desuden var der over alt imellem Klitterne en Mængde Søer, som nu aldeles ikke findes. Dette har utvivlsomt haft sin store Betydning for Sand- flugtens videre Indtrængen, idet Søerne har optaget en stor Del Sand i sig og derved beskyttet de indenfor liggende Landstrækninger mod Ødelæggelse. Af Meyers Kort fra 1650 fremgaar det saaledes, at der mellem Hanstholm og Klitmøller fin- des et Par større Søer. Ligeledes findes der en Række Søer mellem Vang Sø og Agger, som alle er forbundne med en Aa. At det er disse Søer, der paa flere Steder er Skyld i, at Sandflugten paa denne Strækning er trængt forholdsvis lidt ind i Landet, er der ingen Tvivl om. Ganske vist fremgaar dette ikke tydeligt af Meyers Kort, der havde den Fejl at lide af stor Unøjagtighed; men paa et Kort fra 1728 danner Søer og Vand- løb den østlige Grænse for Klitten paa Strækningen gjennem Nørhaa, Hvidbjerg og Lodbjerg Sogne. Hvidbjerg Aa har standset den derværende Sandflugt, lige- som Sletteaa har standset Sandflugten i Hjortedal Sogn, hvilket ganske vist kun fik lidt Betydning, da den løber i Østsiden af Sognet og dette forinden var blevet ødelagt. Kun kan det slaas fast, at selv et nok saa lille Vandløb kan standse en stor Sandflugt; Kampen bliver ofte haard, idet Vandløbet ikke altid formaar at bortføre Sandet efterhaanden og derved bliver opfyldt af Sand og maa forandre sit Leje, men tilsidst gaar det stedse af med Sejren. Klitternes Gruppering i Thisted Amt falder ret naturligt i to Afsnit, som er væsentlig forskellige. Den ene Del bestaar af Strækningen mellem Hanstholm og Svinkløv, den anden Strækningen mellem Hanstholm og Agger. Paa førstnævnte