Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
naar han har saaet. Han omtaler, hvorledes hans Jord daglig tager Skade. I Aaret
1680 er Tilstanden ikke stort bedre; Kommissionen omtaler ogsaa her, at der er
Drivsand paa tre Kanter i Sognet, at navnlig Hedegaard har taget Skade, og at
Sandet trænger flux ind paa Gaarden.
Det er altsaa nærmest i Tidsrummet fra 1600—1700, at Hjortclal Sogn er ble-
vet ødelagt af Sandflugt. Omtrent ved den Tid maa Sandet antages at have naaet
Sletteaa og der blevet standset. Ifølge Martrikulskortet fra omkring Aaret 1800
var Klitternes Beliggenhed omtrent som nu. Da det er Vandreklitter, der er kommet
vestfra, som har ødelagt Markerne i Sognet, maa man gaa ud fra, at det saakaldte
Svinkløv allerede paa et langt tidligere Tidspunkt var fyldt af Flyvesandsklitter,
men da Jordene der var mere afsides beliggende og ikke synderlig i Brug, har Kla-
gerne herfra været mindre højlydte.
Kollerup Sogn
er mest bekendt for den østlige Dels Vedkommende, hvor de bedre Marker og By-
erne har deres Beliggenhed. Den store vestlige Del af Sognet har rimeligvis allerede
i mange Hundrede Aar været opfyldt af Klitter, der her har den ejendommelige
halvmaanedannede Form, som er karakteristisk for vandrende Klitter.
I Wulfs Vendelbo Stifts Historie tales ligesom for Hjortdals Sogns Vedkommende
i Aaret 1553 intet om Sandflugten, men kun, at der i Kollerup Præstegaards Mark
saaes 18 Td. Rug. og Byg og avles 3 Læs Hø, samt at Gaardenes Antal er 22, Husenes
19, samt at Tienden er 9 Td. Byg, 6 Td. Rug og 15 Skp. Havre. Uagtet Sandflug-
ten saaledes slet ikke omtales, er det sandsynligt, at Størstedelen af Heden og En-
gene, som er beliggende i Klitegnene, allerede dengang var ødelagt, i hvert Tilfælde
var de det i Aaret 1571, i hvilket Aar Sognepræsten skriver i sin Indberetning;
»Kan saaes i Præstegaardsjorden 7 Td. Byg. 7 Td. Havre og 4 Td. Rug og avles
1/2 Læs Hø. Beklager at hans Fædrift er ødelagt af Sand«. Det fremgaar altsaa
heraf, at Præsten kan saa det samme som i Aaret 1553, men derimod kun avle
1/2 Læs Hø; han maa altsaa have avlet sit Hø i Klitten, der i den mellemliggende
Tid har ødelagt hans Eng og Fædrift. Hvad cl er gælder for Præstegaardsj ordene,
der er beliggende midt i Byen, gælder selvfølgelig ogsaa for hele Bymarken. Først
fra Aaret 1625 faar vi en udførlig Beskrivelse af Tilstanden i Sognet, idet Præste-
indberetningen fra den Tid lyder saaledes:
»Samme Sogn er mere end de to Parter af Sand øde og fordærvet, og den tredie
Part, som ikke-nær er beholden, ligger foran aabenbare Sandflugt, Nogle hele Byer
deri Sognet er aldeles øde. En By kaldet Hingelbierge, som var otte Gaarde, er al-
deles af Sand øde uden aleneste en ringe Ting, som er opbruddet af Heden, som
kan saas en Tønde Byg og en halv Tønde Havre i; en By kaldet Andrup, som var
fem Gaarde, er slet aldeles øde og kan ikke saas uden en halv Tønde Havre dertil.