De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914
Forfatter: Arnold Nielsen
År: 1914
Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 451
UDK: 331.88(489)Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Mødet sluttede uden Resultat og uden Aftale om noget
nyt Møde, og dermed var Overenskomstforhandlingerne
skrinlagte for den Gang. Med Arbejdsmændene opnaaedes
Overenskomst om en Minimalløn paa 30 Øre.
Den frivillige Begravelseskasse havde Forbundet stadig
sine Fortrædeligheder med paa Grund af Kontingentskyld
hos Medlemmerne. Forholdet var, at Forbundet udbetalte
Begravelseshjælpen forskudsvis, og Beløbet paalignedes
derefter Kassens Medlemmer, men Restancerne voksede
stadig. Som et Værn heroverfor, og ikke mindst fordi For-
bundets Medlemmer, der ikke var med i Begravelseskas-
sen, protesterede mod, at Forbundets Midler anvendtes
som nævnt, vedtog Hovedbestyrelsen d. 27. April, at der
for Fremtiden ingen Begravelseshjælp vilde blive udbetalt
til Medlemmer med Restancer.
Det var ikke Forretningsudvalget, der alene var samlet
ved denne Lejlighed, men hele Hovedbestyrelsen. Der
forelaa Forslag om at ændre Rejsekassen til at være en
Understøttelseskasse med Dagpengesystem. Tanken var
ikke ny og var tidligere nedstemt ved en Urafstemning,
men Presset var nu saa stærkt og forskellige andre For-
hold, der kom til, gjorde, at man vilde realisere Tanken,
og et Udkast til Love var udarbejdet. Hele Hovedbesty-
relsen, med Undtagelse af H. Larsen, Nakskov, sluttede
sig til Forslaget. Larsen var ikke mod Planen, men vilde
have den godkendt paa en Kongres først. Mod Larsens
Stemme vedtog den øvrige Hovedbestyrelse følgende Re-
solution :
»Den forsamlede Hovedbestyrelse vedtager at bemyn-
dige Forretningsudvalget til at foretage de fornødne Skridt
for at paabegynde det paatænkte Arbejdsløshedsunder-
støttelsessystem, naar Tidspunktet findes belejligt.«