De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914
Forfatter: Arnold Nielsen
År: 1914
Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 451
UDK: 331.88(489)Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
her var inddraget i en Lock-out, der varede i et halvt Aar..
Dansk Former-Forbund sendte i den Anledning 6000 Kr.
til de svenske Kolleger.
Et Spørgsmaal, som ofte har givet Anledning til Debat
mellem Arbejdsgiverne og os, var i dette Aar fremme og
Vistnok for første Gang indenfor Organisationerne. Sagen
hørte hjemme paa Aktieselskabet »Atlas« i København og
drejede sig om, hvorvidt en Former havde Pligt at udføre
et Stykke Arbejde i Timeløn, naar Enighed om Akkord ikke
kunde opnaas. Arbejdsgiverne paastod den Gang, og de
gør det samme endnu, at Formeren i et saadant Tilfælde
skal arbejde for den for ham ved Akkordarbejdet ansatte
Timeløn. Forbundets Stilling var den Gang, har været det
siden og maa nødvendigvis ogsaa blive det i Fremtiden,
at Formeren her maa have sin egen fri Villie. Vil han ud-
føre Arbejdet for den ansatte Timeløn, maa han have Lov
dertil, vil han have Timelønnen hævet, maa det være hans
Ret at rejse-dette Krav i samme Øjeblik Tilfældet forelig-
ger. Der opnaaedes ingen Enighed mellem Arbejdsgiver-
nes og vor Organisation i 1905, og der er heller aldrig
opnaaet Enighed siden, skønt analoge Tilfælde har fore-
ligge! i massevis. En fornuftig Støbemester klarer ogsaa
altid et saadant Tilfælde under Haanden.
Aarhus Afdeling rejste, med Forbundets Sanktion og
Løfte om Støtte, Krav om Tillæg til de eksisterende Time-
lønninger. Akkord, fandtes ikke i Aarhus i nævneværdig
Grad. Forbundet maatte lægge en Strejketrusel paa Fa-
brikantforeningens Bord for at faa Ende paa det Trækken
i Langdrag, der var iværksat fra Provinsfabrikantforenin-
gens Side. Sagen sluttedes endelig ved en Forhandling
og paa Grundlag af Forhøjelse af de bestaaende Timeløn-
ninger og Indførelse af Akkord.