De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

Forfatter: Arnold Nielsen

År: 1914

Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 451

UDK: 331.88(489)Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 469 Forrige Næste
185 arbejde med. Derom vidner Forbundets planmæssigt op- tagne Lønstatistik. Da Arnold Nielsen overtog Forretningsførerpladsen, over- gik hans Stilling som Formand for den københavnske Af- deling til sammes Næstformand, Carl Olsen. Denne Mand søgte ved alle til Raadighed staaende Midler at undergrave alt og alle. Cirkulærer med for- vrængede Fremstillinger udsendte han til Forbundets Af- delinger. Overenskomsten forlangte han kuldkastet o. s. V. Det skal erkendes, at han ikke var en Mand uden Evner, men han anvendte dem i forkert Retning. Netop fordi han havde Evner, lykkedes det ham at holde den af ham antændte Ild vedlige, indtil Kongressen i Odense i 1907, men her gjordes Regnestykket op med ham, og det blev ikke til hans Fordel. Kort Tid efter Kongressens Afhol- delse overgik han i Støbemestrenes Rækker, for senere at ende som Medlem af Jærn- og Metalindustriens Sam- menslutning. Hans rige Evner forlod ham ikke, men det blev ikke til Fordel for Formerne, at han anvendte dem, hvilket heller aldrig har været hans Mening. D. 27. Marts 1903 var der nedsat en Kommission af Rigsdagen, til hvem bl. a. ogsaa Spørgsmaalet om offent- lig Hjælp til Arbejdsløse var henvist. Fra denne Kom- mission kom der i Aarets Løb til at foreligge et Forslag til Lov om offentlig Støtte til anerkendte Arbejdsløsheds- kasser. Man siger for et gammelt Ord: Da Fanden én Gang Vilde, der intet skulde ske, saa satte han i Verden den første Komité. Slet saa galt gik det dog ikke her, men længe var man om at komme frem med et Forslag, og Brydningerne indenfor Kommissionen var stærke. Bønderne havde jo