De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

Forfatter: Arnold Nielsen

År: 1914

Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 451

UDK: 331.88(489)Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 469 Forrige Næste
224 en fra København. Forbundet vandt kun Sagen fra Kol- ding, medens de tre andre tabtes. Man har vel ikke Lov at kritisere, naar man har indordnet sig under en Vold- giftsret, men da Kendelserne naturligvis blev respekterede, skal det alligevel siges her, at man sikkert skal lede længe for at finde noget saa arbejdsgivervenligt som det, en Kriminalretsassessor C. Meyer præsterede som Opmand i Sagerne fra Odense og København. En i Februar Maaned foretaget Undersøgelse af, hvor- mange voksne Mennesker der her i Landet beskæftigedes ved Formerarbejde udviste, at der fandtes 1463 Mand. 1429 Var organiserede, 34 var det ikke. 1223 var Medlemmer af Formerforbundet, medens 206 stod i Arbejdsmandsfor- bundet. D. 27. April indviede Fredericia Afdeling en ny Fane. I September afholdtes den 8. skandinaviske Arbejderkon- gres i Stockholm, hvor Forbundet var repræsenteret. Aaret løb naturligvis ikke til Ende, uden at de danske Formere blev inviteret paa Lock-out. En Konflikt paa en Svovlsyrefabrik i København samt en Lønstrid med 45 Elektropletarbejdere var nok for Arbejdsgiverforeningen til at dekretere Lock-out for alle Arbejdsmænd samt for samtlige Arbejdere i Jærnindustrien. Ved Forligsmandens Indgriben gik Sagen i Orden, men forinden dette skete, fandt Jærnindustriens Sammenslutnings Forretningsudvalg sig foranlediget til at udsende en lang trykt Forklaring til sine Medlemmer om Lock-outens Nødvendighed. I April Maaned klagede Forretningsudvalget til Sam- menslutningen over, at de indsendte Sager blev trukket i Langdrag, og man svarede meget beredvillig, at Klagen for saa vidt nok var berettiget. Det’havde imidlertid givet