De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

Forfatter: Arnold Nielsen

År: 1914

Forlag: Arbejderpartiets Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 451

UDK: 331.88(489)Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 469 Forrige Næste
281 Det skal herigennem anerkendes, at Aarhus Afdeling hører til de Afdelinger, der ikke kommer til Forbundet uden strængt nødvendigt. De skiftende Ledelser har i mange Tilfælde selv forstaaet at ordne Forholdene. Uden at have særligt Kendskab til Afdelingens tidligere For- mænd, bør der i alle Tilfælde siges Tak til to af de sidste, der har beklædt denne Post. P. Larsen, der nu er Mester paa Aktieselskabet »Strømmen« i Randers, har ofret sig meget for Formernes Fagforening i Aarhus, og det samme bør siges om dens nuværende Formand, Jens Hansen. Afdelingen tæller blandt sine gamle Medlemmer V. G. Mathiesen. Han er nu Æresmedlem. Ogsaa han har i Tidernes Løb udrettet et stort og uegennyttigt Arbejde for Foreningen, men Aarhus Afdeling tæller endnu adskillige gamle trofaste Medlemmer, der har været med at tage den første svære Tørn. Kaster man et Tilbageblik over Lønforholdene i Aarhus, vil følgende komme frem: I 1883 arbejdedes næsten udelukkende i Timeløn. Løn- nen var 27 Øre i Timen. I 1902 gik Mindste-Timelønnen op fra 32 til 35 Øre. En d. 1. Januar 1905 optaget Statistik udviser, at der i Aarhus arbejdede 56 Formere med en Timeløn, der laa mellem 35 og 44 Øre med et Gennemsnit af 37,7 Øre. Aarsindtægterne for 1904 opgives at ligge mellem 1000 og 1600 Kr. med et Gennemsnit af ca. 1260 Kr. D. 15. April 1907 fandtes der 81 Formere i Arbejde i Aarhus. Deres Timelønninger opgaves til at ligge mellem 40 og 48 Øre med et Gennemsnit af 41,8 Øre. En Undersøgelse i Henhold til Forbundets planmæssigt optagne Statistik viser følgende, naar der regnes med Gen- nemsnittet fra de forskellige Støberier.