De danske Formeres Organisationshistorie
1. August 1889 - 1914

554 og dermed var den Sag ude af Verden. Det er ogsaa den anden, der har Betydning. Her holdt Sammenslut- ningen med Fabrikken i, at den var berettiget til at nægte baade Akkordforhøjelsen og Kravet om, da dette var sket, at Formeren vilde arbejde i Timeløn. Herimod maatte Forbundet begribeligvis protestere, da man fastholdt, at Formeren havde Pligt at udføre Arbejdet i Timeløn, hvis Fabrikken forlangte det. Dette Standpunkt har Sammen- slutningen sikkert ikke været glad for al Tid, thi det er ganske naturligt senere brugt mod dens Medlemmer i det omvendte Forhold. Mellem to Udvalg fra Arbejdsgivernes og vor Organi- sation forhandledes der omtrent i et Aar om ensartede Priser for Remskiver paa københavnske Støberier. I For- aaret 1909 gik det hele ynkeligt i Vasken, da der ikke kunde være Tale om at tage det, der blev budt. D. 2. April var der Mæglingsmøde paa »Atlas«. Mester Hansen havde selv fastsat en Akkord til 52 Kr., nægtet at betale en forbrændt Kerne, som Formeren ikke havde Skyld i, og vilde kun betale Timeløn for en Vragstøbning til 45 Kr. Til Akkorden paa de 52 Kr. maatte han an- skaffe nyt Materiale og i de 2 andre Tilfælde betale fuld Pris. Paa De forenede Jærnstøberier gjordes dette Aar, som flere Gange før, Forsøg paa at faa Forbundets Medlem- mer til Maskiner, men stedse har Resultaterne været me- get smaa. I Sommerens Løb rejstes Klage over, at man paa dette Støberi ansatte Mestre, der dog kun udførte almindeligt Formerarbejde. Den afgjordes d. 5. November ved en Voldgiftskendelse, der sagde, at 2 Støbemestre ikke var