Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Palmehuset, Afdeling 3. 15 dyrkede over hele den tropiske Zone; de fandtes i Amerika før Europæernes Ankomst dertil. Frugterne give i Troperne mange Millioner Mennesker deres „daglige Brød"; de spises baade raa, kogte og ristede; de formales ogsaa til Mel. Et vandigt, gæret Afkog af Frugten giver Vin. De unge Skud og Blomster spises som Gemyse; Bladene anvendes til Indpakning, Tækning af Tage, Sol- skærme o. s. v. Stammen indeholder udmærkede Basttaver, som bringes i Handelen under Navn af Manillahamp; det er især Musa textilis fra Philippinerne, som leverer denne, men ogsaa de ovenfor omtalte Arter. Flere mindre Musa-Årlør dyrkes i vore Haver og Stuer, f. Eks. M. Cavendishii og M. coccinea; den mæg- tige Musa Ensete fra Abessinien, hvis Frugter ikke ere spiselige, er udbredt over næsten hele Europa som Pryd- plante ; den taaler om Sommeren at udplantes i det fri — selv i vort Klima. I Slægt med Musa er Strelitzia med smukke Blomster. Saccharum officinarum, Sukkerror. Et stort Græs, 2—4 M. højt; de stærke, cylindriske, leddede Straa have en kamret, saftig Marv, som indeholder Sukker („Rørsukker"); Blomsterne danne en stor, grenet, pyramideformig- Top. Dets Hjem er sandsynligvis Ost- indien, men det er nu udbredt indenfor Vendekredsene i alle 4 Verdensdele, og selv i Sydeuropa dyrkes det paa Friland i nogle Haver. Det fordrer varmt og- fugtigt Klima og frugtbar Jordbund. Det formeres kun ved Af- læggere og dyrkes i store Plantager. I de sidste Aar har man fundet Frø af denne Plante og derved vundet en Mulighed for at kunne frembringe nye Varieteter, som bedre end de hidtil dyrkede kunne modstaa Insekt- og Svampeangreb, hvorunder Plantagerne nu lide meget. Høsten begynder før Blomstringen, naar Straaet og de nedre Blade begynde at gulne; paa Marken hugges Røret i mindre Stykker, som køres til Sukkermøllen, hvor Sukker- saften presses ud. 'Som det endnu er Tilfældet i nogle Egne af Asien, var Sukkerrøret oprindelig en Næringsplante, hvis Straa blev tygget og suget ud; først Korstogene gjorde Sukkeret be- kendt i Europa. Strelitzia. Saccharum.