Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Palmehuset, Afdeling 3. 15
dyrkede over hele den tropiske Zone; de fandtes i Amerika
før Europæernes Ankomst dertil.
Frugterne give i Troperne mange Millioner Mennesker
deres „daglige Brød"; de spises baade raa, kogte og
ristede; de formales ogsaa til Mel. Et vandigt, gæret
Afkog af Frugten giver Vin.
De unge Skud og Blomster spises som Gemyse;
Bladene anvendes til Indpakning, Tækning af Tage, Sol-
skærme o. s. v.
Stammen indeholder udmærkede Basttaver, som bringes
i Handelen under Navn af Manillahamp; det er især Musa
textilis fra Philippinerne, som leverer denne, men ogsaa
de ovenfor omtalte Arter.
Flere mindre Musa-Årlør dyrkes i vore Haver og
Stuer, f. Eks. M. Cavendishii og M. coccinea; den mæg-
tige Musa Ensete fra Abessinien, hvis Frugter ikke ere
spiselige, er udbredt over næsten hele Europa som Pryd-
plante ; den taaler om Sommeren at udplantes i det fri —
selv i vort Klima. I Slægt med Musa er Strelitzia med
smukke Blomster.
Saccharum officinarum, Sukkerror.
Et stort Græs, 2—4 M. højt; de stærke, cylindriske,
leddede Straa have en kamret, saftig Marv, som indeholder
Sukker („Rørsukker"); Blomsterne danne en stor, grenet,
pyramideformig- Top. Dets Hjem er sandsynligvis Ost-
indien, men det er nu udbredt indenfor Vendekredsene i
alle 4 Verdensdele, og selv i Sydeuropa dyrkes det paa
Friland i nogle Haver. Det fordrer varmt og- fugtigt
Klima og frugtbar Jordbund. Det formeres kun ved Af-
læggere og dyrkes i store Plantager. I de sidste Aar
har man fundet Frø af denne Plante og derved vundet en
Mulighed for at kunne frembringe nye Varieteter, som
bedre end de hidtil dyrkede kunne modstaa Insekt- og
Svampeangreb, hvorunder Plantagerne nu lide meget.
Høsten begynder før Blomstringen, naar Straaet og de
nedre Blade begynde at gulne; paa Marken hugges Røret
i mindre Stykker, som køres til Sukkermøllen, hvor Sukker-
saften presses ud.
'Som det endnu er Tilfældet i nogle Egne af Asien,
var Sukkerrøret oprindelig en Næringsplante, hvis Straa blev
tygget og suget ud; først Korstogene gjorde Sukkeret be-
kendt i Europa.
Strelitzia.
Saccharum.