Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Afdeling 4. 23 og have større, næsten symmetriske og temmelig stumpe Blade, stillede i Skruelinjer. Figenslægtens Arter have — som man let kan over- bevise sig om ved at betragte de i Huset staaende Indi- vider — et overmaade forskelligt Udseende; nogle af dem have stive, glinsende, læderagtige Blade, andre bløde, ind- skaarne Blade. Nogle af dem udmærke sig ved deres brætformede, kantstillede Rødder, som løbe hen over Jor- den, andre vokse som Epifyter højt oppe i Træernes Kroner, hvorfra de sende en Skov af Luftrødder ned i Jorden; saadanne Luftrødder ses f. Eks. paa F. Benja- mini og F. elastica. F. Dæmonum, Djævlefigen, har sine Blomster siddende paa Stammen. F. elastica, Gummi træet, fra Ost-Indien er en vig- tig teknisk Plante; som alle andre Figenarter indeholder den en hvidlig, tykflydende Mælkesaft; denne bringer man til at flyde ud ved at gøre Indsnit i Stammen, og den stivner da til en sejg Masse, som er Raastof for Kaut schuk- F abrikationen. Den dyrkes almindelig hos os i Stuer paa Grund af sine smukke Blade. — Ficus indica, B any an, leverer ogsaa Kautschuk; den er mest bekendt for sin Størrelse; et enkelt Træ kan danne en hel Skov med sit Mylr af Luftrødder. — F. religiösa er en hellig Plante i Indien og paa Ceylon; en Skjoldlus, der sidder paa dette Træ, foraarsager ved sit Stik Dannelsen af Schellak. Bagvæggen er ogsaa beklædt med Capparis-tfL a p er s) og Passiflor zz-Arter (Passionsblomster). Capparis-Årtex Passiflora, levere det bekendte Krydderi Kapers. Passionsblomsterne ere bekendte for deres smukke Blomster; de klatre ved Hjælp af Slyngtraade. Begge Slægter vokse i Syd-Europa. I dette Hus træffe vi endvidere to Planter, der begge udmærke sig ved at være myrmekophile o: myreelskende, nemlig Cecropia palmata og Acacia cornigera. Medens mange andre Planter føre Krig med Myrerne, som efter- stræbe deres Honning uden at g-øre Nytte ved Blomster- bestøvningen, have disse to Planter sluttet Fred og Ven- skab med Myrerne, som til Gengæld vise deres Taknem- lighed overfor Planten ved at holde andre skadelige In- sekter borte. Cecropia palmata hører hjemme i Syd-Amerikas Cecropia. Tropeskove, hvor den let falder i Øjnene ved sin høje,