Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det tekniske Hus, Afdeling 9.
35
Swiilax officinalis, Sarsaparil. Smilax-Arterne ere Smiiax.
Buske, som klatre paa en1 ret ejendommelig Maade, idet
deres Bladskeder løbe ud i lange Slyngtraade; Stænglerne
ere ofte besatte med kraftige Torne. Rødderne af flere
forskellige Arter, bl. a. ogsaa S. off., anvendes i Medi-
cinen. Deres Hjem er den nordlige Halvdel af Syd-
Amerika, Mellem-Amerika og Meksiko; de vokse i den
tætteste Urskov ved Bredden af Floderne, og deres høje
Pris skyldes V anskelighederne ved Indsamlingen.
Erythroxylon Coca leverer Coca-Blade, som tørrede Erythroxylon.
tygges af Indianerne i Syd-Amerika sammen med pulveri-
seret Kalk; de virke kraftig stimulerende paa Grund af
deres Indhold af Stoffet Cocain og anvendes til lokale
Becløvninger; dyrkes især i Peru.
Catha edulis, arabisk The. Bladene bruges i Catha.
Arabien . og Abyssinien paa samme Maade som Coca-
Bladene i Peru.
Sanseviera zeylanica. De ejendommelige, cylin- Sanseviera.
driske Stængler indeholde gode Basttaver, den saakaldte
Buestræng-Hamp. Stammer fra Afrika og Indien.
Acacia avabica, arabisk Acacie. Tidligere antog Acacia
man, at arabisk Gummi hidrørte fra denne Plante; man ved arabica-
nu, at den stammer fra en nærstaaende Art, A. Verek fra
Afnka (Nillandene og Senegambien) j A. cwcib. leverer
dog ogsaa Gummi, men en daarligere Vare. Gummi ud-
svedes for Resten af mange andre Acacia-Arter.
Den smukke Acacia Lophanta fra Australien er en T A<?acia
almindelig Stueplante hos os. opianta.
Mimosa pudtca, den følsomme M ini ose, fra Mimosa.
Brasilien, har ingen teknisk eller medicinsk Anvendelse,
men er dog vel værd at omtale paa Grund af dens Blades
ejendommelige Pirrelighed og de Bevægelser, de kunne
foretage.
Det er ingenlunde ualmindeligt at se, at Planternes
Blade indtage andre Stillinger om Dagen end om Natten;
ligeledes er det bekendt nok, at mange Blade indtage en
anden Stilling i Graavejr end i Solskinsvejr; vor almindelige
Skovsyre (Oxalis Acetosella), vore Kløverarter (Trifo-
lium) og Bønner (Phaseolus), Acacia Lophanta o. m. a.
klappe deres Smaablade sammen om Natten o. s. v.
Mimosa plidica er endnu mere følsom for ydre Paavirk-
ninger; man kan bringe den til at foretage Bladbevægelser