Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Orchidéhuset, Afdeling 7 a og 7 b.
med alenlange Blomsterstande og Masser af store grønlig-
gule Blomster.
Stanhopea har store, vellugtende, hvide, gule eller Stanhopea.
spættede Blomster; som flere andre epifytiske Orchideer
dyrkes den her i Staaltraadskurve; de lange Klaser søge
ned igennem Kurvens Bund.
Oncidium Papilio, Sommerfugleblomsten, har Oncidium.
gule og brune Blomster, hvis Form minde om en flagrende
Sommerfugl.
Cypripedium, Venussko, har sit Navn af den store, Cypripedium,
skoformede „Læbe“.
Læg endvidere Mærke til Phajus, Bletia, Cattleya,
Lcelia, Chysis, Vanda o. m. fl.
I disse to Afdelinger findes desuden 3 Planter, der have
en meget ejendommelig Levevis, idet de ere Insektædere
eller rettere „Kodfordøjere “ ; det er Nepenthes, Pinguicula
og Dioncea.
Darwin opfattede Forholdet saaledes: De Kirtler,
som findes paa alle insektædende Planters Blade, afsondre
en pepsinlignende Væske (o: en Væske som vor Mave-
saft), der opløser de dyriske Æggehvidestoffer og bringer
dem i en for Planten fordøjelig og- optagelig- Tilstand. —
Nyere Undersøgelser synes imidlertid at vise, at Sagen er
endnu mere indviklet; det er nemlig- visse Bakterier, som
altid findes i den af Kirtlerne afsondrede Væske, der op-
løse Æggehviden, medens Kirtlerne kun have den Opgave at
danne en Væske, hvori Bakterierne kunne leve. Men
Hovedsagen: at Planten optager og har Nytte af de op-
løste Æggehvidestoffer, staar fast.
For Resten spille Bakterierne muligvis ogsaa en Rolle
ved de højere Dyrs, derunder indbefattet Menneskets, For-
døjelse.
Slægten Nepenthes, Kandebærer, er en udeluk- Nepenthes.
kende tropisk Slægt, udbredt over det tropiske Australien,
Madagaskar og Ost-Indien; den vokser kun paa sumpet
Bund i de fugtige Urskove. De mærkelige, slyngende Blad-
stilke ende med en Kande, som kan lukkes med et Laag
(Bladpladen); de fuldstændig udvoksne Kander have
paa de fleste Arter en Højde af 10—15 Cm., ja, paa
Borneo findes der Arter, hvis Kander ere indtil 1/2 M. høje.
N. Rajah har Kander af x/2 M. Højde, hvis Munding er