Væksthusene I Botanisk Have

 Orchidéhuset, Afdeling 7 a og 7 b. 41 En hurtig ophørende Berøring af faste Legemer eller Regndraaber udøver ingen Virkning paa Bladene, et længe vedvarende Tryk, som hidrører fra Sandskorn og andre uopløselige Legemer, bringer Kirtlerne til at afsondre en ringe Mængde Slim; saasnart derimod et Insekt eller et andet kvælstofholdigt, organisk Legeme, f. Eks. et Stykke Kød, kommer i varig Berøring med Kirtlerne, tiltager deres Slimafsondring i betydelig Grad, og den bakterierige, af- sondrede Slim opløser da alle fordøjelige Dele af det Dyr, som kommer i Berøring med den. Kommer Insektet ikke helt ind paa Bladet, men bliver hængende i Slimen ved Bladranden, da ruller Bladet sig sammen, saa at Insektet bliver fuldstændigere indhyllet i Slimen og derfor hurtigere fordøjet. Ogsaa her i Væksthuset ser man ofte Bladene fulde af smaa, fangede Fluer og Myg. Dionæa muscipula, Flue det østlige Nord-Amerika, hvor den vokser ved Randen af Torvemoser. Bladene danne en Roset og ligge henad Jor- den. Hvert Blad bestaar af en flad Bladstilk og en lille, næsten kredsrund Bladplade; denne deles af Midtnerven i to lige store Halvdele, der danne en Vinkel med hinanden. Blad- pladens Rand er besat med 12 — 20 lange, spidse Tænder, og midt paa hver Plade-Halv- del sidder der 3 meget stive og skarpe Borster, der kunne bevæges ved et Led; end- videre er hele Bladpladen be- sat med smaa Kirtler (se Fig. A). Saasnart nu et Insekt sætter sig paa Bladet og rører ved en af de 6 Børster, klappe de to Halvdele af Bladpladen rask sammen om deres Bytte, Tænderne paa Bladranden danne et uigennemtrængeligt fangeren, stammer fra Dionæa. Dionæa muscipula. 1li naturlig Størrelse.