Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
De varmt tempererede Egnes Vegetation.
18—20° C., Juli’s ca. 25 °; jo længere vi fjærne os fra
Atlanterhavet, des større bliver Forskellen mellem Vinter-
og Sommervarmen, men de lokale Forhold have her en
meget stor Indflydelse. I de østlige Partier af Middelhavs-
landene danne de stedsegrønne Træer kun en smal Kyst-
bræmme, de naa kun 4—500 M. op paa Bjærgene, længere
mod Vest stige de langt højere op.
Den væsentligste Forskel mellem vor nordeuropæiske
Flora og Middelhavslandenes er de talrige Løvtræer og
Buske med stedsegrønne Blade. Ogsaa hos os have vi
jo stedsegrønne Træer, Naaletræerne; men de have kun
smalle, naaleformede Blade; ved Middelhavets Kyster have
mange af de stedsegrønne Træer bredere Blade, ganske
vist aldrig saa mægtige som vi kende dem fra
Troperne. Laurbærtræets Blade kunne benyttes som Eks-
empel paa den hyppigste Bladform; de minde meget om
vore Bøgeblade, og omtrent som Laurbærtræets Blade ere
Orangernes (Citrus), de stedsegrønne Eges o. s. fr. Oliven-
træet og Nerium (Oleander) have smallere Blade (svare til
vore Pileblade), Myrten endnu smallere og mindre, Naale-
træerne og de talrige Erica-Noarc (mærk især Erica arborea
i Afd. 12) helt naaleformede Blade. Alle de nævnte stedsegrønne
Bladformer vise paa forskellig Maade Tilpasninger til at
kunne modstaa Sommerens Tørke; de have en meget tyk
Overhud, der ofte er ligesom lakeret, mange have en tæt
Haarbeklædning, Voksbetræk o. 1., Forhold, som forhindre
en altfor livlig Fordampning af Vandet fra Bladene.
Imidlertid ere ikke alle Træer og Buske i disse Egne
stedsegrønne; paa Bjærgene over det stedsegrønne Bælte
træffer man løvfældende Kastanje-Skove, over dem Boge-
og Egeskove, Elm, Poppel, Ask m. fl.
Forøvrigt er Naturens Udseende i disse ældgamle
Kulturegne forandret overmaade meget ved Menneskets
Indgriben; de oprindelige Skove ere fældede og dyrkede
Marker eller Ødemarker komne i Stedet.
Den sydligste Del af Afrika, Kaplandet, viser i
Henseende til Klimaet en vis Overensstemmelse med Syd-
europa; Kapstaden har Vinterregn (Maj—Septbr.), Som-
meren er overordentlig tør, Aarets Middeltemperatur er
16 0 C., Sommerens 20 0 C., Vinterens 12 0 C.; Varme-