Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
56 Ørkenvegetationen. umaadelig høj, Fordampningen altsaa meget kraftig. Lad os f. Eks. et Øjeblik betragte Forholdene i Sahara; næsten aldrig falder der Regn; intetsteds er Tørken saa ved- varende over et saa stort Areal som her. De sandede eller stenede Højsletter ligge tørre og nøgne, selv i Dalene kan der flere Aar igennem være fuldstændig vandløst. Regnen falder næsten udelukkende i Vinter- maanederne; selv paa Ørkenens Nordgrænse, i Kairo, er den aarlige Regnmængde, som fordeler sig paa 12 Dage, kun 3 Cm. (i Danmark 74 Cm.). Om Natten synker Tem- peraturen stærkt, og der er derfor i Reglen kraftig Dug- dannelse, som kommer Planterne til gode, men paa den anden Side er den store Forskel imellem Dagens og Nat- tens Varme — om Dagen tropisk Varme, om Natten lav Temperatur, som endog kan synke under Frysepunktet — meget uheldig for Plantevæksten, og denne stadige og stærke Temperaturveksel bidrager sit til Ørkenfloraens Fattigdom. — Ogsaa udenfor det store Ørkenbælte træffer man større og mindre Landstrækninger, hvor Fugtigheden paa Grund af Vindforholdene, Jordbunden o. s. fr. er over- ordentlig ringe og hvor Planterne derfor maa tilpasse sig til at opsamle og holde Hus med den Smule Vand, som staar til deres Raadighed. Planterne gaa nu forskellige Veje for at naa dette Maal; nogle danne lange Rødder, som hente Vandet op til Bladene fra anselige Dybder, andre have tyk Overhud, tæt Haarbeklædning eller blaaligt Voksovertræk paa Bladene for at hæmme Fordampningen fra disse, atter andre fuld- ende hele deres Liv i nogle faa Maaneder, idet de benytte den regnfuldeste Del af Aaret til at skyde op og sætte Blomst, saa at kun Frøene have at udholde den værste Tørke. Meget ofte se vi, at Ørkenplanternes Stængler eller Blade blive saftige og kødede o: der uddannes i dem et Vandvæv, som, naar Lejlighed gives, fylder sig med Vand og fungerer som Vandbeholder for Planten; vi se dette hos Cactus-Arteme, talrige Euphorbia-Arter, Crassu- laceer (Eks.: Echeveria, Crassula, Sedum), Mesem- brianthemum, Stapelia, Agave, Aloe o. s. fr. Alle disse Planter kunne sammenfattes under Betegnelsen „Saft- planter" (Succulenter); deres Vandvæv er i Reglen be- skyttet mod Fordampning paa forskellig Maade.