Væksthusene I Botanisk Have

 58 Kaktushuset, Afdeling 10. meget ubehagelige at komme i Berøring med, især da mange Torne ere meget spidse og besatte med Modhager. O. vulgavis har spiselige Frugter (indisk Figen) oger meget udbredt i Middelhavslandene, hvor den er indført og forvildet; Cochenille-Skjoldlusen lever paa dens Stængler. Rhipsalis. Endelig maa nævnes Rhipsalis med meget smaa Torne, der endog helt kunne mangle, og lange, tynde, leddede Stængler; Rhipsalis-Arterne ere Epifyter ligesom node Epiphyllum-Arter. I Kaktushuset dyrkes desuden flere forskellige 0rk.cn- planter, som mer eller mindre ligne Kakteerne i deres ydre t orm og indre Bygning, skønt deres Blomster vise, at de aldeles ikke er beslægtede med disse: et overmaade smukt og slaaende Eksempel paa7 at Livsforholdene bestemme Planternes Bygning og at ensartede Livsforhold frembringe ensartede Former. Euphorbia. Fiere afrikanske Euphovbia-fN o r t e m æ 1 k-)arter ligne Cactus i den Grad, at det ofte uden nærmere Under- søgelse kan være vanskeligt at skelne dem fra hinanden. Stænglen er ofte furet-kantet, besat med Torne; den inde- holder Mælkesaft. Naar de blomstre, er det let nok at kende dem fra Kakteerne. E. splendens udmærker sig ved, at dens Blomster ere omgivne af store, højrøde Blade (ikke Kronblade). E. pendula ligner ganske en Rhipsalis. Stapelia. Stapelia, A adselblomst, fra Sydafrikas Ørkener har kaktuslignende, bladløse Stængler og store, brunplettede Blomster, der ofte have en besynderlig Aadsellugt; de be- søges deifor af Spyfluer, som virke i Bestøvningens Tjeneste. Medens det hos de omtalte Planter er Stænglen, der er saftig og kødet, er der en anden Gruppe Saftplanter, hos hvilke det er Bladene, som ere bievne uddannede til Vandbeholdere (Blad-Saftplanter i Modsætning til Stængel- Saftplanter) ; Repræsentanter for denne Planteform ses i Afdeling 11. Crassuia ceer. Cras sula, Echeveria, Sedum, Bryophyllum o. fl. høre til de tykbladedes Familie fCrassulaceevné)\ Bryo- Bryophyiium. phyllum calycinum er bekendt for sine knopskydende Blade; lægger man et Blad nf denne Plante paa fugtig Jord, vil der fra Bladranden danne sig Knopper, hvoraf nye Planter udvikle sig; undertiden dannes Knopperne og- saa paa den ubeskadigede Plante.