G. A. Hagemann

ledhuggeren Gustav Vigelands Statue af den geniale norske Matematiker Niels Henrik Abel. Da det nor- ske Universitet ønskede at pryde Pladsen foran Universitetsbygningen med en Statue af Abel, ud- skrev det en Prisopgave. I Planen for Konkurrencen forlangte man en Portrætstatue i Datidens Dragt. Vigelands Udkast var ren og skæl’ Symbolik og havde kun i Hovedfigurens Ansigtstræk nogen Por- trætlighed. Der stod en skarp Strid om dette Kunst- værk, og Dommerkomiteen refuserede det. Af In- teresse for den modige Kunstner eller i Begejstring over hans Værk købte Hagemann en Bronceafstøb- ning deraf og skænkede den til Polyteknisk Lære- anstalt, hvor den ved Indgangen til Festsalen har fundet en blivende Plads. Senere har den geniale norske Kunstner vundet fuld Anerkendelse i sit Hjemland, og Abel-Statuen pryder nu Parken i Nær- heden af det kongelige Slot i Kristiania. — Hagemann elskede Udvikling hos Ungdommen og var glad, naar han fik Lejlighed til at fremme den. Han stillede ofte de unge Kunstneralumner paa Kollegiet Opgaver at løse og formede den Un- derstøttelse, han ønskede at yde dem, som en Be- stilling paa et Billede, hvis Sujet han selv angav. — En ung norsk Bonde fra Telemarken med kunst- neriske Evner og Tilbøjeligheder var hans Yndling; rørende var Forholdet mellem de to, og karakteri- stisk for Hagemann den Maade, hvorpaa han søgte at hjælpe den unge Mand frem. „Kære Sveinung,“ skriver Hagemann til ham, „Dit lange Brev modtog jeg igaar. Det er langt, men ingenlunde for langt — maaske ikke engang langt nok paa Slutningen, hvoi Du vil forklare mig, hvad Du „vil“! Thi helt følge Dig der, kan. jeg ikke, men det kan muligen ligge i, 98