G. A. Hagemann

Kryolitindustriens Historie under Hagemann og Jørgensen viser mange ejendommelige Træk. । Ved Kryolitsodafabrikationen fremkom der i sin Tid betydelige Mængder Flusspat (Fluorkalcium). Dette Produkt havde dengang ingen Værdi og blev som Affald brugt til at fylde op med i Strandkanten udfor „Øresundes Grund. Men saa viste det sig i Halvfjerdserne, at det egnede sig fortrinligt til Frem- stilling af Flaskeglas. Nu blev Flusspaten gravet op og solgt for en god Pris; derved reddedes Kry olie- industri en i nogle daarlige Aar, hvor Fabrikkens Hovedvirksomhed var hæmmet eller helt ophørt. En Fabrik som „Øresund", der baserer hele sin Virksomhed paa et enkelt Stof, maa idelig ligge paa Vagt overfor nye Metoder og nye Produkter, der krydser Fabrikkens Interesser. I Begyndelsen af Fir- serne ti'uedes dens davæi’ende Hovederhverv, Leve- rancen af Kryolit til Mælkeglasfabrikationen, med Ophør, da man havde begyndt at lave Mælkeglas uden Kryolit. Desuden havde en tysk Kemiker fun- det paa at fremstille en Slags kunstig Kryolit. At komme over disse Vanskeligheder kostede mange Overvejelser og Penge. Albatringlasset kom frem og truede med at for- trænge Mælkeglasset, og til Aluminiumfabrikationen anvendtes der en Tid lang ikke Kryolit. Salget af Kryolit gik saa langt ned i 1887—89, at „Øresund11 maatte betale en betydelig Sum aarlig for at slippe for at modtage den kontraktmæssig fastsatte Kryolit- mængde og for at bevare Eneretten til Kryolitsalget. Efterhaanden fik Kryoliten dog nye Anvendel- ser. Fremstillingen af emaillerede Blikvarer tog Fart og krævede rigelige Mængder Kryolit til Emailler, og til den nye Aluminiumsmetode efter Heroult an- 34