G. A. Hagemann

Forfatter: M.C. Harding

År: 1916

Serie: "Mennesker i Litteraturens, Kunstens, Politikens og Videnskabens Tjeneste"

Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).

Sted: København, (Kristiania).

Sider: 111

UDK: 92 Hag

DOI: 10.48563/dtu-0000096

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
tes, at der her er et tiltalende Felt for den, der har Vilje og Evne til at hjælpe. Men Maaden, hvorpaa Hagemann hjalp Studen- terne, og mange af de Ideer, han virkeliggjorde i sit Kollegium, var nye og skabte af ham. — Oprindelig hjalp Hagemann gennem almindelige Pengeunderstøttelser, og det var ikke smaa Sum- mer, der saaledes kom polytekniske studerende til Gode. Men denne Form for Hjælp tilfredsstillede ham ikke i Længden. Pengene burde give Rentei' til Gavn for kommende Studieslægter, og nu gik han over til at forme Understøttelserne som „Stu- dielaan“. Laantageren underskrev en Kvittering med Ordlyd: „Af G. A. Hageman,ns Studiefond har jeg Dags Dato modtaget .... Kr. Dette Laan skal det være mig en Æressag at tilbagebetale til Fon- dets Bestyi’else saa hurtig som mine økonomiske Kaar tillader det, saa at Fondet derved kan sættes i Stand til at støtte andre studerende." Under denne Form flød der adskillige Tusinde Kroner ud af Hagemanns Kasse. Forhaabentlig vil Størstedelen af disse Beløb vende tilbage og komme Kollegiet til Gode, saaledes som Hagemann har ønsket det. — Men hans Evne og Vilje til at hjælpe gik langt ud ovei' „Direktørgagen“. Da Studielaanstanken opstod hos ham, tænkte han paa at ville anvende i/2 Million Kroner til Studiehjælp. I lang Tid overvejede han, hvorledes dette Beløb kunde gøre støi'st Gavn. Som et Fond vilde Renterne kunne hjælpe 50 studerende med hver 400 Kr. aarlig. Anvendte til Stiftelsen af et Kollegium blev dette umuligt; men der kunde da skaffes et Hjem for ligesaa mange studerende. Hvad var bedst? „Det er mit Haab, at jeg valgte rigtigst, 77