G. A. Hagemann

naas, kan være forskellige. Hagemann lagde særlig Vægt paa Betydningen af at skaffe Danmark i For- bindelse med den store Verden. Danmark er et lille Land, hvor Videnskaben virker inden foi’ snævre Grænser, og hvis Forskere derfor ofte har Vanske- lighed ved at gøre sig gældende i det store inter- nationale Kapløb. Det har derfor Betydning, at fremmede Forskere, der staar paa Videnskabens højeste Tinder, paa nært Hold lærer dansk Viden- skabelighed at kende. De kan derved „bidrage tilsat drage værdifulde danske Arbejder frem af den Skygge, hvori de desværre ofte er udsatte for at forblive”. Men ogsaa de, der skal frugtbargøre Vi- denskabsmandens Resultater, vil kunne beriges ved et Pust ude fra de store Forhold. Det var navnlig Professor W. Nernst’ Besøg i Foraaret 1910, der i høj Grad fandt Tilslutning in- denfor de Kredse, der stod de to Institutioner nær, som ordnede Besøget: Selskabet for Naturlærens Udbredelse og den polytekniske Læreanstalt, som havde vakt Hagemanns Ønske om at finde faste Formen for saadanne Besøg. I Foraaret 1911 for- søgte han. at danne en Forening i det nævnte Øje- med, men Forsøget mislykkedes. Han tog Sagen op igen og udvidede Rammerne for en eventuel Sammenslutning, idet han nærmere udformede Tan- ken om Vekselvirkning mellem Videnskab og Tek- nik. Ved Samarbejde med andre, navnlig med da- værende Docent Martin Knudsen og Ingeniør Alex. Foss blev Linierne foi’ den nye Institution trukne op, og i December 1911 stiftedes Samfundet. Hovedlinierne i Samfundets Organisation kom- mer frem i de Ord, hvormed G. A. Hagemann som Samfundets første Præsident hilste Medlemmerne 93