Meteorologi

SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT. 101 døgnstiderne og ved Solens Middelafstand fra Jorden. Saaledes er Maalestokken til Venstre at forstaa. Figuren viser Forholdet mellem de Varmemængder, de forskjellige Breddegrader modtager pr. Kvadratenhed til de forskjellige Tider af Aaret, som de krumme Linier gjælder for. Varmeværdierne i Figuren svarer til 458.37 Gange Solkonstanten (116). Sættes denne til 3, har vi at multi- plicere Figurens Varmesummer for en Dag med 3 X 458.37 eller 1375 for at laa det Antal Gram-Kalorier, som en Kvadrat- centimeter af Jordoverfladen modtager fra Solen i en Dag, fra dens Opgang til dens Nedgang. Af F'iguren kan vi nu se følgende: Ved Vintersolhverv (og Ko-7) vilde Jordoverfladen uden Atmosfære (KJ i en Dag ved Sydpolen, 900 S, hvor Solen er oppe i 24 Timer, og da Jordens Afstand fra Solen kun er lidt mindre end i Perihelium, modtage den allerstørste Varmemængde (1.28). Ved den 60. Breddegrad S er Varmen noget mindre, men den har atter et Maximum ved 400 S Bredde, for derpaa at aftage indtil den nordlige Polarcirkel, hvor Solen ved Middag staar i Horizonten, og Varmen er Nul.