Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
I oo SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT. ____ mod Jordoverfladen, JJ, fra Solen i Zenit, opvarmer Fladen AB, medens en Straalebundt, S', af samme 1 versnit som S, der falder paa Jorden paa skraa, altsaa naar Solen har en mindre Høide over Horizonten, har Fladen AC at opvarme. Denne er større end AB og bliver derfor, med samme Kraft af Solstraalerne, mindre opvarmet end AB. Naar Solen staar i Horizonten, ved Op- eller Nedgang, skinner den langs Jordoverfladen, og denne faar ingen Opvarmning. Solstraalernes opvarmende Evne paa en Fladeenhed af Jordoverfladen er saaledes beroende paa Solens Høide over Horizonten Jo høiere Solen staar, desto kortere er den Vei, Solstraalerne har at gaa gjennem Atmosfæren, desto mindre taber de i Kraft og desto sterkere er deres Varmeevne ved Jordoverfladen. Straalerne fra Solen i Zenit har baade den største Varmekraft og den største Varmevirkning. Straalerne fra Solen i Horizonten har vel Varmekraft, men ingen Varmevirkning paa Jordoverfladen. 125. Paa Grundlag af disse Betragtninger har man beregnet Solstraalernes opvarmende Evne i Løbet af en Dag, fra Solens Opgang til dens Nedgang, til forskjellige Tider af Aaret og paa forskjellige Breddegrader, saavel om man tænker sigjorden uden Atmosfære som med Atmosfære med forskjellig Evne til at for- mindske Solstraalernes Kraft. Fig. 29 viser nogle af Resultaterne af en saadan Beregning. Langs de horizontale Linier regnes Breddegraderne fra Nordpolen (900 til Venstre) til Ækvator (o°) og videre til Sydpolen (900 til Høire). Langs de vertikale Linier er afsat Solstraalernes Varmeevne paa Jordoverfladen, dennes Heldning mod Solstraalerne taget i Betragtning, for en Jord uden Atmosfære (Gjennemskinnelighed i) og for en Gjennemskinnelighed for Solstraalerne af 7 Tiendedele, idet gjennemsnitlig 3 Tiendedele af deres Kraft regnes at tabes og 7 Tiendedele at blive igjen for en Straale, der kommer fra Solen i Zenit. De saaledes for hver 10. Breddegrad afsatte Punkter er forbundne med en krum Linie. De med (0 merkede Linier gjælder for Jorden uden Atmosfære, de med (O7) merkede for den nævnte Gjennemtrængningsevne af 7 Tiende- dele. Som Enhed for Varmen er sat Varmesummen for en Dag med af Atmosfæren usvækket Solskin under Ækvator ved Jevn-