Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I oo SOLSTRAALERNES GANG OG VARMEKRAFT. ____
mod Jordoverfladen, JJ, fra Solen i Zenit, opvarmer Fladen AB,
medens en Straalebundt, S', af samme 1 versnit som S, der falder
paa Jorden paa skraa, altsaa naar Solen har en mindre Høide
over Horizonten, har Fladen AC at opvarme. Denne er større
end AB og bliver derfor, med samme Kraft af Solstraalerne,
mindre opvarmet end AB. Naar Solen staar i Horizonten, ved
Op- eller Nedgang, skinner den langs Jordoverfladen, og denne
faar ingen Opvarmning. Solstraalernes opvarmende Evne paa
en Fladeenhed af Jordoverfladen er saaledes beroende paa Solens
Høide over Horizonten Jo høiere Solen staar, desto kortere er
den Vei, Solstraalerne har at gaa gjennem Atmosfæren, desto
mindre taber de i Kraft og desto sterkere er deres Varmeevne
ved Jordoverfladen. Straalerne fra Solen i Zenit har baade den
største Varmekraft og den største Varmevirkning. Straalerne fra
Solen i Horizonten har vel Varmekraft, men ingen Varmevirkning
paa Jordoverfladen.
125. Paa Grundlag af disse Betragtninger har man beregnet
Solstraalernes opvarmende Evne i Løbet af en Dag, fra Solens
Opgang til dens Nedgang, til forskjellige Tider af Aaret og paa
forskjellige Breddegrader, saavel om man tænker sigjorden uden
Atmosfære som med Atmosfære med forskjellig Evne til at for-
mindske Solstraalernes Kraft. Fig. 29 viser nogle af Resultaterne
af en saadan Beregning. Langs de horizontale Linier regnes
Breddegraderne fra Nordpolen (900 til Venstre) til Ækvator (o°)
og videre til Sydpolen (900 til Høire). Langs de vertikale Linier
er afsat Solstraalernes Varmeevne paa Jordoverfladen, dennes
Heldning mod Solstraalerne taget i Betragtning, for en Jord uden
Atmosfære (Gjennemskinnelighed i) og for en Gjennemskinnelighed
for Solstraalerne af 7 Tiendedele, idet gjennemsnitlig 3 Tiendedele
af deres Kraft regnes at tabes og 7 Tiendedele at blive igjen for en
Straale, der kommer fra Solen i Zenit. De saaledes for hver 10.
Breddegrad afsatte Punkter er forbundne med en krum Linie. De
med (0 merkede Linier gjælder for Jorden uden Atmosfære, de med
(O7) merkede for den nævnte Gjennemtrængningsevne af 7 Tiende-
dele. Som Enhed for Varmen er sat Varmesummen for en Dag
med af Atmosfæren usvækket Solskin under Ækvator ved Jevn-