Meteorologi

LUFTENS TEMPERATUR. 105 sig, at de forstyrrende Aarsager snart virker i den ene Retning, snart i den anden, snart opvarmende, snart afkjølende, og at disse modsatte Virkninger, naar man tager for sig et stort Antal Til- fælder, vil komme til at ophæve hinanden, saaledes at man faar den rene periodiske Gang tilbage. De Forsøg, som Meteorologerne har gjort i denne Retning, har virkelig vist sig at føre til Maalet. 129. For at finde Loven for Temperaturens (eller et andet meteorologisk Elements) daglige Periode maa man have Obser- vationer fra alle Tider af Døgnet. Mindst fra hver 3. Time, helst fra hver Time. Saadanne faar man nu lettest ved de selvregi- strerende Apparater, Tager man nu for hver Time Middeltallet for en hel Maaned, saa faar man en Talrække, som i Regelen viser en tydelig, regelmæssig daglig Gang, med regelmæssige Stigninger og Dalinger uden Sprang. Jo flere saadanne Rækker man har til sin Raadighed for samme Sted og samme Maaned, desto skarpere vil Middeltallene af disse for hvert Klokkeslet ud- trykke den daglige Periode i dens Renhed, fri for Virkningen af den uvedkommende Aarsager. Vi tager et Exempel fra Kristiania for Juli Maaned. Observationer fra de 7 Aar 1893 til 1899 paa Obser- vatoriet med Termometeropstilling i en Wild’sk Hytte (52, Fig. 9) og Richards Termograf (54, Fig. 12) har givet følgende Middeltal. a. m. betyder før Middag, p. m. efter Middag. Stedets Middeltid Kl. Temp. A. Kl. Temp. A. 1 a. m. I3.°26 — 3.°74 1 p. m. 2I.°29 -f- 4.°29 2 » i2.°87 — 4.°i3 2 » 2T.°34 4- 4.°34 3 » I2.°52 — 4.°48 3 » 2I.°2O 4-4.°2O 4 » i2.°55 — 4-°45 4 » 2O.O8; 4- 3.“87 5 » i3.°i6 — 3 “84 5 » 2O.°2O -|- 3-°2O 6 » 14.“29 — 2,°7i 6 » I9.°38 +2.o38 7 » i5.°46 -i.°54 7 * i8.°47 + i-°47 8 » i6.°74 — o.°26 8 » I/.°2r -|-o.o21 9 » i7.°97 + o.°97 9 » I6.°O2 — o.°98 10 » I9.°i6 4- 2,°i6 10 » i5.°o8 — i.°92 11 >> 2O.°c>9 4- 3-°o9 11 » 14 °38 — 2.°62 Middag. 2O.°83 +3-°83 Midnat. I3-°74 — 3°26