Meteorologi

LUFTENS TEMPERATUR. I I I kring i Grad. Lavest Temperatur tidlig om Morgenen, høiest Kl. i p. m. Havet dækket af Is og Solen paa Himmelen hele Døgnet. I April er Amplituden over 3 °. Paa Toppen af Sonnblick (48° N. Br.) i de østerrigske Alper, i en Høide af 3 100 m., har Lufttemperaturen om Vinteren sit Minimum Kl. 4—5 a. m., sit Maximum Kl. 2—3 p. m. og Amplituden i.°i Om Sommeren Minimum Kl. 4—5 a. m., Maxi- mum Kl. 3—4 p. m. og Amplituden 2.°2. I det 940 m. mægtige Luftlag i den frie Luft under Sonn- blicks Niveau har man ved Beregning fundet, at om Vinteren indtræder Minimum Kl. 6 a. m. og Maximum Kl. 2 p. m. Am- plituden er i.°o. Om Sommeren falder Minimum Kl. 3 a. m.. Maximum Kl. 4 p. m. og Amplituden er 2.°8. 135. Disse Exempler viser, hvor forskjellig Lufttemperaturens daglige Periode kan være paa forskjellige Steder. Fælles for alle er en Opvarmning af Luften fra Solopgang til over Middag og en Afkjøling om Eftermiddagen og Natten. Til Forklaring af Perioden maa vi saaledes søge at udfinde Aarsagerne til denne Opvarmning og Afkjøling. 136. Da Perioden ikke kommer frem i Mørketiden, naar Solen ikke kommer over Horizonten, er det klart, at det er Solens Varme, som fremkalder Luftens Opvarmning. Denne begynder ved Solens Opgang, den stiger med stigende Solhøide, og den aftager med den dalende Sol. Vi har ovenfor (JI9—124) seet, at Solstraalerne ved at gaa gjennem Atmosfæren for en Del reflekteres og absorberes og derved opvarmer Luften. Denne Absorption er desto sterkere, jo længere Vei Solstraalerne har at gaa gjennem Luften, eller jo lavere Solen staar, desto mere har dens Straaler tabt af sin Varmekraft, desto svagere er den Opvarmning, den kan give. Men denne mere ligefremme Virkning af Solstraalerne kan ikke være synderlig stor, thi vi saa, at den frie Luft kun har en ubetydelig daglig Periode. 137. Naar Solstraalerne træffer Jordens Overflade, er Virk- ningen heraf forskjellig efter de Legemers Art, som de træffer. For en Del reflekteres Solstraalerne og vender tilbage til Atmo-