Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I 12
LUFTENS TEMPERATUR.
sfæren, for en Del trænger de ind i Jordoverfladen og udøver sin
Virkning i denne. Det er især den faste Jordoverflade og den
flydende Del af Jordoverfladen, som viser de største indbyrdes
Forskelligheder baade med Hensyn til Refleksion og Optagning
af Solstraalerne.
Solstraalerne, som træffer den faste Jord, reflekteres for en Del
fra denne, især fra blanke Flader. Til saadanne hører blanke Mine-
raler, blanke Blade, Sne. Men den største Del af Solstraalerne
trænger ind i den faste Jordoverflade, absorberes af denne og
opvarmer den. Herfra forplanter Varmen sig ved Ledning til de
underliggende Jordlag, hvis disse er koldere end Overfladen.
Disse Lag faar saaledes en daglig Temperaturperiode, men denne
rækker ikke længere ned end til en Meters Dybde, og dens Am-
plitude er ikke stor i de Jordoverfladen nærmeste Lag. Selve
Overfladen derimod kan under Solskin blive sterkt opvarmet.
Naar Solstraalerne træffer en Vandflade, reflekteres en stor
Del tilbage til Atmosfæren, og det desto mere, jo mere skraat
Straalerne falder. En anden Del af Straalerne brydes og trænger
ned i Vandet. Herved absorberes de af Vandet og opvarmer
dette, men langsomt, da Vandet har en stor Varmekapacitet (18).
Opvarmningen af Overfladen har til Følge, at den befordrer
Vandets Fordunstning. Hertil medgaar (32) en stor Mængde
Varme, og Vandoverfladen opvarmes langsomt og svagt i Sam-
menligning med den Opvarmning, som den faste Jords Overflade
faar af Solstraalerne.
138. I Jordoverfladens Opvarmning har vi saaledes en Varme-
kilde for Atmosfærens Opvarmning. Under Solstraalernes Virk-
ning er Jordoverfladen, navnlig den faste Jord, meget varmere end
Atmosfæren, som hviler paa den. I Ørkenerne kan Jordoverfladen
blive opvarmet indtil over 8o°. Fra Jordoverfladen forplanter
Varmen sig ved Ledning og Straaling til Atmosfæren. Men
Luften er en slet Varmeleder, og denne Ledning gaar langsomt
og kan ikke give nogen synderlig sterk Opvarmning. Med den
Varme, som straaler ud fra Jorden gjennem Luften, forholder det
sig paa en særegen Maade. Varmestraalerne fra Solen, som op-
varmer Jordoverfladen ved Absorption, gaar derved over til ultra-