Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
I 12 LUFTENS TEMPERATUR. sfæren, for en Del trænger de ind i Jordoverfladen og udøver sin Virkning i denne. Det er især den faste Jordoverflade og den flydende Del af Jordoverfladen, som viser de største indbyrdes Forskelligheder baade med Hensyn til Refleksion og Optagning af Solstraalerne. Solstraalerne, som træffer den faste Jord, reflekteres for en Del fra denne, især fra blanke Flader. Til saadanne hører blanke Mine- raler, blanke Blade, Sne. Men den største Del af Solstraalerne trænger ind i den faste Jordoverflade, absorberes af denne og opvarmer den. Herfra forplanter Varmen sig ved Ledning til de underliggende Jordlag, hvis disse er koldere end Overfladen. Disse Lag faar saaledes en daglig Temperaturperiode, men denne rækker ikke længere ned end til en Meters Dybde, og dens Am- plitude er ikke stor i de Jordoverfladen nærmeste Lag. Selve Overfladen derimod kan under Solskin blive sterkt opvarmet. Naar Solstraalerne træffer en Vandflade, reflekteres en stor Del tilbage til Atmosfæren, og det desto mere, jo mere skraat Straalerne falder. En anden Del af Straalerne brydes og trænger ned i Vandet. Herved absorberes de af Vandet og opvarmer dette, men langsomt, da Vandet har en stor Varmekapacitet (18). Opvarmningen af Overfladen har til Følge, at den befordrer Vandets Fordunstning. Hertil medgaar (32) en stor Mængde Varme, og Vandoverfladen opvarmes langsomt og svagt i Sam- menligning med den Opvarmning, som den faste Jords Overflade faar af Solstraalerne. 138. I Jordoverfladens Opvarmning har vi saaledes en Varme- kilde for Atmosfærens Opvarmning. Under Solstraalernes Virk- ning er Jordoverfladen, navnlig den faste Jord, meget varmere end Atmosfæren, som hviler paa den. I Ørkenerne kan Jordoverfladen blive opvarmet indtil over 8o°. Fra Jordoverfladen forplanter Varmen sig ved Ledning og Straaling til Atmosfæren. Men Luften er en slet Varmeleder, og denne Ledning gaar langsomt og kan ikke give nogen synderlig sterk Opvarmning. Med den Varme, som straaler ud fra Jorden gjennem Luften, forholder det sig paa en særegen Maade. Varmestraalerne fra Solen, som op- varmer Jordoverfladen ved Absorption, gaar derved over til ultra-