Meteorologi

LUFTENS TEMPERATUR II3 rød eller mørk Varme (120). Saadan Varme vil, naar den straaler ud gjennem Atmosfæren, absorberes i ikke ringe Grad af dennes Vanddamp og maaske hovedsagelig af dens Kulsyre, og den tjener saaledes til at opvaime Luften, navnlig dens lavere Lag. Ogsaa denne Opvarmning forslaar lidet. 139. Den Maade, som Atmosfæren om Dagen opvarmes paa, er hovedsagelig ved op- og nedgaaende Strømninger i Atmo- sfæren. Man kalder denne Virksomhed for Konvektion, det er Flytning af Luftmasser. Jordoverfladen bliver, sotn vi har seet, opvarmet af Solstraa- lerne, men de forskjellige Dele af Jordoverfladen bliver mere eller mindre sterkt opvarmede efter Overfladens Beskaffenhed. Over de Steder, som bliver sterkest opvarmede, vil de nederste Luftlag blive sterkere opvarmede, ved Ledning og Straaling fra Jordover- fladen, end Luftlagene over de Steder, som bliver mindre sterkt opvarmede. Ved Opvarmningen faar Luften en større Spænd- kraft (26) og udvider sig. Denne Udvidelse sker opad, thi nedad sætter Jorden og til Siden de andre Luftsøiler en Hindring deri- mod. De varmeste Luftlag udvider sig mest, de mindre varme mindre. Luftlagene løftes, og de Luftlag, der tilhører de varmeste Luftsøiler, løftes mere end JJ Jordens Overflade, saa vil, naar denne overalt har samme Temperatur, og der er Ligevægt i Atmosfæren, Lufttrykket være lige stort i alle Punkter i en Niveauflade, f. Ex. i den horizontale Flade NN. Bliver nu Luften opvarmet mere i de mindre opvarmede. Er i Fig. 33 Luftsøilerne M end i Luftsøilerne m, saa vil de Luftpartikler, som oprindelig befandt sig i Høiden N, i de varmere Luftsøiler M være løftet til M‘, medens de i de mindre opvarmede vil løfte sig mindre, til m‘. I Niveaufladen NN er der altsaa kommen mere Luft over den i M end i zzz, og Lufttrykket i denne 8 — Mohn Meteorologi.