Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTENS TEMPERATUR.
1 14
Niveauflade bliver større i Luftsøilerne M end i m. Som Følge
af dette Overtryk strømmer der Luft fra M‘ til m‘. Men derved
faar ved Jordoverfladen, hvor oprindelig Lufttrykket var det samme
i M og w, nu efter Opvarmningen de varmere Partier M mindre
Luft over sig end de mindre varme Partier m, og Lufttrykket
ved Jordoverfladen bliver mindre i M end i m. Derved kommer
her i de nederste Luftlag Luften til at strømme fra m til M. I
m er oventil en Indstrømning af Luft og nedentil en Udstrøm-
ning, i Luftsøilen m'm opstaar en nedstigende Luftstrøm. I M
er der nedentil en Indstrømning, oventil en Udstrømning af Luft,
i Luftsøilen M opstaar en opstigende Luftstrømning. Den kol-
dere Luftmasse m stiger ned, den varmere M stiger eller trykkes
op. Den ulige sterke Opvarmning af Jordoverfladen fremkalder
saaledes Rækker af op- og nedstigende Luftstrømme.
140. Vi har ovenfor (27) seet, at Luften, naar den stiger til-
veirs, kommer under et mindre Tryk og udvider sig og derved
afkjøles, og at den, naar den synker, kommer under et større
Tryk og derved sammentrykkes og opvarmes. De opstigende
Strømme fører den varmeste Luft op i Høiden, og de høiere
Luftlag bliver varmere end de var før, men fremdeles koldere
end Luften ved Jordoverfladen. De nedstigende Strømme fører
den koldere Luft ned til Jordoverfladen, hvor den yderligere opvarmes
ved Berøring med Jorden og gaar over i de opstigende Strømme.
Paa denne Maade sker det, at Luften gjennemvarmes om Dagen,
og denne Virkning kan naa helt op til 1 000 Meters Høide.
141. Solens opvarmende Virkning paa Jordoverfladen og
dennes Virkning til at opvarme Luften begynder ved Solens Op-
gang og fortsættes, saa længe Solen er oppe. Jo høiere Solen
stiger paa Himmelen, desto sterkere er dens Virkning. Denne
bliver større og større udover Formiddagen, naar sit høieste ved
Middag og bliver mindre og mindre udover Eftermiddagen. Ved
sterkt Solskin ser man, hvorledes Luften over opvarmede Flader
er i en dirrende Bevægelse. Det er de op- og nedstigende Strømme
med Luft af ulige Tæthed, som frembringer denne Ujevnhed.
Virkningen af denne Uro ser man ogsaa ofte paa Termografen,
som ved sterkt Solskin om Formiddagen, naar Temperaturen