Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
LUFTENS TEMPERATUR. 1 14 Niveauflade bliver større i Luftsøilerne M end i m. Som Følge af dette Overtryk strømmer der Luft fra M‘ til m‘. Men derved faar ved Jordoverfladen, hvor oprindelig Lufttrykket var det samme i M og w, nu efter Opvarmningen de varmere Partier M mindre Luft over sig end de mindre varme Partier m, og Lufttrykket ved Jordoverfladen bliver mindre i M end i m. Derved kommer her i de nederste Luftlag Luften til at strømme fra m til M. I m er oventil en Indstrømning af Luft og nedentil en Udstrøm- ning, i Luftsøilen m'm opstaar en nedstigende Luftstrøm. I M er der nedentil en Indstrømning, oventil en Udstrømning af Luft, i Luftsøilen M opstaar en opstigende Luftstrømning. Den kol- dere Luftmasse m stiger ned, den varmere M stiger eller trykkes op. Den ulige sterke Opvarmning af Jordoverfladen fremkalder saaledes Rækker af op- og nedstigende Luftstrømme. 140. Vi har ovenfor (27) seet, at Luften, naar den stiger til- veirs, kommer under et mindre Tryk og udvider sig og derved afkjøles, og at den, naar den synker, kommer under et større Tryk og derved sammentrykkes og opvarmes. De opstigende Strømme fører den varmeste Luft op i Høiden, og de høiere Luftlag bliver varmere end de var før, men fremdeles koldere end Luften ved Jordoverfladen. De nedstigende Strømme fører den koldere Luft ned til Jordoverfladen, hvor den yderligere opvarmes ved Berøring med Jorden og gaar over i de opstigende Strømme. Paa denne Maade sker det, at Luften gjennemvarmes om Dagen, og denne Virkning kan naa helt op til 1 000 Meters Høide. 141. Solens opvarmende Virkning paa Jordoverfladen og dennes Virkning til at opvarme Luften begynder ved Solens Op- gang og fortsættes, saa længe Solen er oppe. Jo høiere Solen stiger paa Himmelen, desto sterkere er dens Virkning. Denne bliver større og større udover Formiddagen, naar sit høieste ved Middag og bliver mindre og mindre udover Eftermiddagen. Ved sterkt Solskin ser man, hvorledes Luften over opvarmede Flader er i en dirrende Bevægelse. Det er de op- og nedstigende Strømme med Luft af ulige Tæthed, som frembringer denne Ujevnhed. Virkningen af denne Uro ser man ogsaa ofte paa Termografen, som ved sterkt Solskin om Formiddagen, naar Temperaturen