Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
 LUFTENS TEMPERATUR. 115 stiger raskest, skriver en ziksakformet Linie, der tilkjendegiver, hvorledes Luftens Opvarmning sker stødvis eller rykkevis ved de op- og nedstigende Strømme, der snart er sterkere, snart svagere, eftersom Solvirkningen paa Jordbunden vexler. 142. De øvre Luftlag er i Regelen koldere end de nedre og koldere end Jordoverfladen, og Himmelrummet udenfor Jorden er meget koldt. Fra Jordoverfladen straaler derfor altid Varme ud mod Atmosfæren og Himmelrummet. Denne Udstraaling er desto sterkere, jo varmere Jordoverfladen er. Mellem Opvarm- ningen af Solen og Udstraalingen er der i Døgnets Løb en stadig Kamp. Om Formiddagen vinder Opvarmningen med den stigende Sol. Ved Middag, naar Solen er høiest, er fremdeles Opvarm- ningen sterkere end den Afkjøling, som Udstraalingen af Varmen medfører. Efter Middag bliver Opvarmningen mindre, men frem- deles større end Afkjølingen ved Udstraaling. En Time eller to, stundom tre, efter Middag er Virkningen af Opvarmningen sunket saavidt, at den bliver lige stor som Virkningen af Udstraalingen. Da hører Temperaturen op at stige og naar sit Maximum. Senere paa Eftermiddagen bliver Opvarmningen mindre og mindre, medens Udstraalingen fremdeles fortsætter, om end i noget svagere Grad, og Temperaturen synker. Ved Solens Nedgang er det forbi med Opvarmningen, og Udstraalingen er ene virkende. Den opvar- mede Jordoverflade afkjøles først raskere, dernæst, naar den selv er bleven koldere i Løbet af Natten, langsommere, indtil Solen er staaet op, og Opvarmningen atter begynder og vinder Over- haand over Udstraalingen. Da naar Temperaturen sit Minimum. 143. De ovenfor givne Exempler viser, hvorledes Ampli- tuden af Lufttemperaturens daglige Periode er forskjellig under forskjellige Forhold, efter Beskaffenheden af de Luftlag, som Sol- straalerne gaar igjennem og efter Beskaffenheden af den Jordbund, som Solstraalerne træffer. Jo høiere Solen kommer paa Him- melen, desto kraftigere virker dens Straaler, og desto større er Opvarmningen om Dagen. Amplituden er større om Sommeren end om Vinteren (Kristiania, Cap Hoorn, Barnaul, Valentia, Ham- burg, Bergen, Vardø, Nord-Polhavet, Sonnblick, den frie Luft). —• I de tropiske Egne er Solen om Middagen høiere end i de tem-