Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTENS TEMPERATUR. 115
stiger raskest, skriver en ziksakformet Linie, der tilkjendegiver,
hvorledes Luftens Opvarmning sker stødvis eller rykkevis ved de
op- og nedstigende Strømme, der snart er sterkere, snart svagere,
eftersom Solvirkningen paa Jordbunden vexler.
142. De øvre Luftlag er i Regelen koldere end de nedre
og koldere end Jordoverfladen, og Himmelrummet udenfor Jorden
er meget koldt. Fra Jordoverfladen straaler derfor altid Varme
ud mod Atmosfæren og Himmelrummet. Denne Udstraaling er
desto sterkere, jo varmere Jordoverfladen er. Mellem Opvarm-
ningen af Solen og Udstraalingen er der i Døgnets Løb en stadig
Kamp. Om Formiddagen vinder Opvarmningen med den stigende
Sol. Ved Middag, naar Solen er høiest, er fremdeles Opvarm-
ningen sterkere end den Afkjøling, som Udstraalingen af Varmen
medfører. Efter Middag bliver Opvarmningen mindre, men frem-
deles større end Afkjølingen ved Udstraaling. En Time eller to,
stundom tre, efter Middag er Virkningen af Opvarmningen sunket
saavidt, at den bliver lige stor som Virkningen af Udstraalingen.
Da hører Temperaturen op at stige og naar sit Maximum. Senere
paa Eftermiddagen bliver Opvarmningen mindre og mindre, medens
Udstraalingen fremdeles fortsætter, om end i noget svagere Grad,
og Temperaturen synker. Ved Solens Nedgang er det forbi med
Opvarmningen, og Udstraalingen er ene virkende. Den opvar-
mede Jordoverflade afkjøles først raskere, dernæst, naar den selv
er bleven koldere i Løbet af Natten, langsommere, indtil Solen
er staaet op, og Opvarmningen atter begynder og vinder Over-
haand over Udstraalingen. Da naar Temperaturen sit Minimum.
143. De ovenfor givne Exempler viser, hvorledes Ampli-
tuden af Lufttemperaturens daglige Periode er forskjellig under
forskjellige Forhold, efter Beskaffenheden af de Luftlag, som Sol-
straalerne gaar igjennem og efter Beskaffenheden af den Jordbund,
som Solstraalerne træffer. Jo høiere Solen kommer paa Him-
melen, desto kraftigere virker dens Straaler, og desto større er
Opvarmningen om Dagen. Amplituden er større om Sommeren
end om Vinteren (Kristiania, Cap Hoorn, Barnaul, Valentia, Ham-
burg, Bergen, Vardø, Nord-Polhavet, Sonnblick, den frie Luft). —•
I de tropiske Egne er Solen om Middagen høiere end i de tem-