Meteorologi

116 LUFTENS TEMPERATUR. pererede og kolde Zoner, og Amplituden er i det hele taget i de første større end i de sidste (Batavia, Trivandrum — Vardø). — Landjorden opvarmes raskere og sterkere af Solen og udstraaler Varmen raskere end Havfladen. Indlandet faar en større Am- plitude end Kysten og Havet (Barnaul — Hamburg, Valentia; Hamburg, Bergen — det ækvatoriale Atlanterhav, det norske Hav). Polaregnene, hvor der i Vinterens Mørketid ingen udpræget Periode er, har om Sommeren, da Solen kun forandrer sin Høide lidet i Døgnets Løb, og da Solvarmen forbruges til at smelte Is, en yderst ringe Amplitude. Klart Veir giver en større Amplitude. Skyet eller overskyet Veir en mindre. Skyerne stænger paa den ene Side Solstraalerne ude fra at naa Jordoverfladen med fuld Kraft og virker som en Skjærm, der hindrer Varmens Udstraaling til Atmosfæren og Himmelrummet. De kaster den udstraalede Varme ned igjen til Jorden. Et Skylag hindrer saa- ledes Opvarmning om Dagen og Afkjøling om Natten (Batavia, Trivandrum, Lone Pine, Grønland). Indlandet har i det hele taget klarere Veir end Kysterne. Dette hjelper ogsaa til at give Ind- landet en større Amplitude end Kysten. Høisletter modtager Solstraalerne og udstraaler Varmen i en tyndere Luft end Hav- fladen og faar en merkelig stor Amplitude (Pamir, Lone Pine, Arizona, Grønland). Ørkenerne ophedes sterkt om Dagen og ud- straaler sterkt om Natten. Deraf deres store Amplitude (Nukuss, Australien, Gobi, Sahara). Sneørkener faar, især naar de ligger høit, en stor Amplitude Høst og Vaar, da der bliver størst Eor- skjel paa Opvarmningen om Dagen og den sterke Udstraaling i den tynde og tørre Luft om Natten fra Snefladen (Grønlands Indre i Modsætning til Fort Rae). Man kan saaledes gjøre sig Rede for de vigtigste samtidig virkende Aarsager til en større eller mindre daglig Amplitude af Luftens Temperatur. Men til at beregne dens Grad-Størrelse paa de forskjellige Steder og til de forskjellige Tider efter de forhaandenværende Omstændigheder med nogen Nøiagtighed forslaar vore Kundskaber ikke. 144. Tager man for en Maaned Middeltallet af de daglige Observationer med Maximumtermometer og med Minimumtermo- meter og Forskjellen mellem disse, faar man den saakaldte