Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTENS TEMPERATUR.
121
de nævnte Maader at beregne Middeltemperaturen paa er anven-
delige paa Maanedsmiddeltal, men ikke paa Middeltemperaturen
for et enkelt Døgn. Thi i det enkelte Døgn kan Temperaturen
forandre sig paa en ganske anden Maade end efter den regel-
mæssige daglige Periode.
152. Til Bestemmelsen af Døgnets eller Maanedens Middel-
temperatur kan man ogsaa benytte Observationer med Maximum-
og Minimumtermometret. Tager man Middeltallet af disse, faar
man et Tal, der er temmelig nær det rigtige Dags- eller Maaneds-
middel. Da imidlertid Døgnets høieste Temperatur i Alminde-
lighed er noget høiere over Middeltemperaturen end Døgnets
laveste Temperatur er under samme, faar man paa denne Maade
en noget for høi Værdi, især i Vintermaanederne. Feilen er dog
gjerne kun en Brøkdel af en Grad. Dens gjennemsnitlige Stør-
relse kan findes, naar man kjender det sande Maanedsmiddel efter
timevise eller Termografobservationer.
153. For de Hovedstationer, hvor man ved timevise Obser-
vationer eller Termografer kan finde Døgnets og Maanedens sande
Middeltemperatur, kan de ovenomtalte Rettelser til Maanedsmiddel
eller Størrelsen af Faktoren k findes ved simpel Beregning. For
de Stationer, og det er de fleste, hvorfra der ikke haves timevise
Observationer, jevnt fordelte over hele Døgnet, søger man at
bestemme Rettelserne (eller k} efter den eller de nærmeste Hoved-
stationers, idet man tager særligt Hensyn til Stationens Beliggen-
hed og dens topografiske Forhold. En Kyststation bør saaledes
sammenlignes med en Hovedstation, der ligger ved Kysten, en
Indlandsstation med en Hovedstation i Indlandet. Man kan, for
en vis Maaned, afsætte alle Hovedstationernes Rettelser eller Vær-
dierne af k paa et Kart, og, med stadigt Hensyn til Forskjellerne
i de klimatiske og de dem betingende Forhold, trække Linier
gjennem de Steder, hvor Rettelsen (eller k} har den samme Stør-
relse. Af et saadant Kart kan man da udtage Værdierne for
Rettelserne {k} for hver enkelt Station. Denne Maade er brugt
i Norge.
154. Har man Observationer, der er gjort i en Række af over
20 Aar, kan man beregne meget nøiagtige Middeltemperaturer