Meteorologi

__________________________ ______________________________________ I 28 LUFTENS TEMPERATUR. ___________________________ Vestkyst den koldeste Dag falder i den sidste Halvdel af Februar og den varmeste Dag i den første Uge af August. Jo høiere man kommer op i Atmosfæren, desto mere ligner Varmens aar- lige Gang den vi har i Kystegnene, og Amplituden aftager med Høiden. Dette gjælder den frie Atmosfære og Bergtinderne, thi Højsletterne gjør en Undtagelse; de forholder sig som de lavere Indlandsegne. I de tempererede og kolde Zoner paa den sydlige Halvkugle falder i Almindelighed den koldeste Tid i Juli og den varmeste Tid i Januar. I det Store taget bliver den aar- lige Amplitude desto større, jo nærmere Polerne et Sted ligger. Da imidlertid Sommertemperaturen i de Polerne nærmest liggende Egne neppe stiger over 1 °, idet Solvarmen der forbruges til at smelte Is, vil derved den aarlige Amplitude paa disse Steder falde for- holdsvis mindre ud. Man kan regne, at Lufttemperaturen ved Nordpolen er omkring o° i Juli og —370 paa den koldeste Tid af Aaret og faar saaledes en Amplitude af 37 Under Krebsens Vendecirkel, der danner Grændsen mellem den nordlige varme og tempererede Zone og ligger 23V2 Grad fra Ækvator, er Tem- peraturen gjennemsnitlig 190 i Januar og 28° i Juli, altsaa Ampli- tuden kun 9 °. 166. I den varme Zone er Temperaturens aarlige Gang i Regelen noget anderledes end i de andre Zoner. Jo nærmere man kommer Ækvator, desto mere falder de varmeste Tider af Aaret i Vaar- og Høstmaanederne, medens de mindst varme Tider falder i vore Vinter- og Sommermaaneder. I Batavia paa Java, 6° søndenfor Ækvator, har Januar en Normaltemperatur af 25.°2, derpaa stiger Temperaturen til 26.°4 i Mai, falder igjen til 25-°7 i Ju^ °g stiger atter til 26.°4 i Oktober, for derpaa at falde til 25.°2 i Januar. Den hele aarlige Amplitude bliver saaledes kun 26.°4—■ 25.°2 eller i°2. 167. Den aarlige Periode i Luftens Temperatur følger saa- ledes Solens Stilling mod Stedets Horizont. Luftens nederste Lag, hvori vi lever og hvis Temperatur vi observerer med vore Termometre, faar sin Varme hovedsagelig fra Jordoverfladen (139). Denne bliver desto sterkere opvarmet, jo høiere Solen staar, og jo længere den virker, det vil sige, jo længere Dagen er, og den