Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
LUFTENS TEMPERATUR. 129 straaler altid Varme ud mod Himmelrummet. I de kolde og tempererede Zoner vil fra Midten af Vinteren den voxende Længde af Dagen og den stigende Sol fremkalde en Opvarmning, der for det første overvinder Varmetabet ved Udstraaling og senere for hver Dag øger Luftens Varme. Om Vaaren, da Solhøiden og Dagens Længde voxer hurtigst, stiger Temperaturen raskest. Ved Sommersolhverv er Solen høiest og Dagen længst. Efter Sommer- solhverv tager Solens Høide og Dagens Længde af. Opvarm- ningen bliver mindre, men endnu dog større end Varmetabet ved Udstraaling, og Luftens Temperatur er fremdeles i stigende indtil en Maaneds Tid efter Solhverv. Saa kommer det Tidspunkt, da Solen er dalet saa meget og Dagen forkortet saa meget, at Op- varmningen netop bliver saa sterk som Varmetabet ved Udstraa- ling. Da har Døgnet sin høieste Middeltemperatur. Om Høsten daler Solen og forkortes Dagens Længde raskt, og Temperaturen synker raskt henimod Vinteren. Ved Vintersolhverv er Solens Varmekraft mindst og Dagen kortest, men Temperaturen synker fremdeles efter denne Tid, fordi den lave Sol og de korte Dage ikke er istand til at opveie Udstraalingens Virkning. Først naar Solen, en Maaneds Tid efter Vintersolhverv, er steget høiere, og Dagen er blevet merkelig længere, begynder Opvarmningen at overvinde Udstraalingen og Temperaturen, efter at have naaet sit laveste, igjen at stige. 168. De Steder, som ligger i den varme Zone, har Solen om Middagen høiest 2 Gange og lavest 2 Gange om Aaret. Under Ækvator er Solen høiest ved begge Jevndøgnstider og lavest ved Solhvervstiderne. Dagens Længde er 12 Timer hele Aaret igjennem. Jo nærmere et Sted ligger en af Vendecirklerne, desto nærmere ligger de Tider, da Solen er høiest og lavest, ved Solhvervstiderne. Overalt i den hede Zone er der liden Forskjel paa Dagens Længde til de forskjellige Aarstider. Disse Forhold forklarer, hvorfor Temperaturen i Ækvatorialegnene i Regelen er høiest omkring Jevndøgnstiderne og lavest omkring Solhvervs- tiderne, og hvorfor den aarlige Amplitude her er liden. 169. Jo nærmere et Sted ligger Polerne, desto større Forskjel er der paa Dagens Længde til de forskjellige Tider 9 — Mohn: Meteorologi.