Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTENS TEMPERATUR.
129
straaler altid Varme ud mod Himmelrummet. I de kolde og
tempererede Zoner vil fra Midten af Vinteren den voxende Længde
af Dagen og den stigende Sol fremkalde en Opvarmning, der for
det første overvinder Varmetabet ved Udstraaling og senere for
hver Dag øger Luftens Varme. Om Vaaren, da Solhøiden og
Dagens Længde voxer hurtigst, stiger Temperaturen raskest. Ved
Sommersolhverv er Solen høiest og Dagen længst. Efter Sommer-
solhverv tager Solens Høide og Dagens Længde af. Opvarm-
ningen bliver mindre, men endnu dog større end Varmetabet ved
Udstraaling, og Luftens Temperatur er fremdeles i stigende indtil
en Maaneds Tid efter Solhverv. Saa kommer det Tidspunkt, da
Solen er dalet saa meget og Dagen forkortet saa meget, at Op-
varmningen netop bliver saa sterk som Varmetabet ved Udstraa-
ling. Da har Døgnet sin høieste Middeltemperatur. Om Høsten
daler Solen og forkortes Dagens Længde raskt, og Temperaturen
synker raskt henimod Vinteren. Ved Vintersolhverv er Solens
Varmekraft mindst og Dagen kortest, men Temperaturen synker
fremdeles efter denne Tid, fordi den lave Sol og de korte Dage
ikke er istand til at opveie Udstraalingens Virkning. Først naar
Solen, en Maaneds Tid efter Vintersolhverv, er steget høiere, og
Dagen er blevet merkelig længere, begynder Opvarmningen at
overvinde Udstraalingen og Temperaturen, efter at have naaet sit
laveste, igjen at stige.
168. De Steder, som ligger i den varme Zone, har Solen
om Middagen høiest 2 Gange og lavest 2 Gange om Aaret.
Under Ækvator er Solen høiest ved begge Jevndøgnstider og
lavest ved Solhvervstiderne. Dagens Længde er 12 Timer hele
Aaret igjennem. Jo nærmere et Sted ligger en af Vendecirklerne,
desto nærmere ligger de Tider, da Solen er høiest og lavest, ved
Solhvervstiderne. Overalt i den hede Zone er der liden Forskjel
paa Dagens Længde til de forskjellige Aarstider. Disse Forhold
forklarer, hvorfor Temperaturen i Ækvatorialegnene i Regelen er
høiest omkring Jevndøgnstiderne og lavest omkring Solhvervs-
tiderne, og hvorfor den aarlige Amplitude her er liden.
169. Jo nærmere et Sted ligger Polerne, desto større
Forskjel er der paa Dagens Længde til de forskjellige Tider
9 — Mohn: Meteorologi.